Nogle Oplysninger om Telegrafanlæg imellem Helsingør og Hamborg

Forfatter: W. D. W. Lehmann

År: 1856

Forlag: Forlag af Den Hempelske Boghandel

Sted: Odense

Sider: 41

UDK: 621.394

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 44 Forrige Næste
22 maa kunne bedomme, om de Ejendommeligheder, som man ikke vil Undgaae at blive vaer, have deres Oprindelse fra Elektri- citetskilden — Batterierne —, fra Ledningen — Traaden —, eller fra hvad der kan foregaae paa en ftaliggende Station, hvilket atter forUdsætter grundigt Kjendskab til disses — de telegrafifle Apparaters — Konstruktion. At nndersoge en Telegraflinie er saaledes intet mindre, end et simpelt Foretagende. Der arbeides med ringe Kræfter paa Uhyre Afstande, hvor enhver direkte Iagttagelse og Paavirkning er umulig: en eneste Draabe Vand paa Uvedkommende Sted, en for flap eller for stiv Fjeder, en Urigtigt stillet Skrue, en vaad eller fidtet Finger o. s. v., kort, de nllerUbetydeligste Omstændigheder funne afstedkomme de forfærdeligste For- styrrelser, og ofte soger man Anledningen i 20 Miles Afstand, medens man maaskee holder den i sin Haand, eller omvendt. Naar jeg her bringer i Erindring, at Telegraflinjen blev aabnet den 1ste Februar 1854, og at jeg siden den Tid — altsaa nu i 2 Aar — ikke har havt det Ringeste med Telegraflinien at gjore, saa er det ikke min Hensigt dermed at fralægge mig, som jeg forresten vilde være i fnldeste Maal berettiget til, et Ansvar, der dog vistnok engang maa ophore, men ene og alene den, at anfore GrUnden til, at hvad der senere er soregaaet med og i Telegraflinien, er mig aldeles Uvedkommende, og kirn leilighedsvits kommet til min KUndflab, der saaledes er lidt mangelfuld med Hensyn til Liniens Historie siden dens Aabning. Det veed jeg imidlertid dog, at Hr. Rse ikke har havt den Disposition over Linien, uben hvilken ikke den meest Sagkyndige vil paatage sig at fælde en Dom over dens Beflaffenhed; og om han havde havt den, om man havde Udleveret til ham alle Regler til Stationerne og Prsvekasserne, saa er! jeg aldeles overbeviist om, at han vilde befinde sig som en blind Matros, der med kneblede Hænder stilles paa Udkik i Merset. Naar Dirigenten for Jernbanemodet i Aalborg fortæller, at han ved den