Nogle Oplysninger om Telegrafanlæg imellem Helsingør og Hamborg

Forfatter: W. D. W. Lehmann

År: 1856

Forlag: Forlag af Den Hempelske Boghandel

Sted: Odense

Sider: 41

UDK: 621.394

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 44 Forrige Næste
23 Leilighed tilstrækkeligt havde oplyst Forsamlingen om Telegraf- liniens Slethed, saa er det meget at beklage, at han ikke har meddeelt sit Uden al Tvivl særdeles lærerige Foredrag. Man flUlde troe at have en af de forste technifle Autoriteter for sig, og .hvem er det saa der taler? Hr. Bernhard Rse! 30 Mile Udenfor det nærmeste Pnnkt i en Telegraflinie, som han hoist sandsynligt aldrig har seet, og om han 100 Gange havde seet den, derfor vilde have begrebet lige meget, tillader denne Ignorant sig at kaste den Wring Ud i en Forsamling, at Telegraflinien er slet; „dens Mangler ere ingenlnnde begrnndede i det valgte Underjordiske System, den er flet anlagt, fordi dens Anlægger ikke har forstaaet sin Dont". Saaledes omtrent lyder hans Raab. Heldigviis er Linien der, og dens Anlægger ogsaa; den Kjendsgjerning, at jeg Under Forhold, saa vanskelige, som de sjeldent findes samlede igjen nogetsteds, har anlagt en 80 Mile lang Underjordisk Telegraflinie, der nu i 2 Aar har præsteret et Arbeide, som ikke overgaaes af nogen Telegrastraads paa Kontinentet, turbe vel berettige mig til at have en begrundet Mening — ja endog lige over for Hr. Me — om Telegraflinier. — Dermed vil jeg overlade Hr. Rse til sine egne Betragtninger, og stride til en Undersøgelse af Linien. Den eneste Maade, hvorpaa en Telegraflinie kommer i Berøring med Publikum, er igsennem de Depecher, den faaer at befordre; kvn igsennem disse er Publikllm istand til at have nogen som helst Mening om Telegraflinien. Der kan i disse indløbe en Feil, ligesom man i et Brev kan strive et Ord feil — deri er Linien nflyldig; det kan beroe paa en ikke aldeles noiagtig Indstilling af InstrUmenterne, der forovrigt funne være de bedst mittige, det kan beroe paa Variationer i Batteriernes Styrke — altsammen Omstændig- heder, der ere Uvndgaaelige ved meget sammensatte og særdeles fine Apparater, der ere i nophorlig Brug. Saa vidt jeg veed, ere dog Feil af den omhandlede Art yderst sjeldne, og i mindst 9