Nogle Oplysninger om Telegrafanlæg imellem Helsingør og Hamborg

28 denne paa et saadant Sted — maaskee kun af et Knappenaals- hoveds Størrelse — taber sin isolerende Egenflab; den kan være mekanisk, idet Massen bliver poros. Skeer dette nu paa et Sted hvor, som det netop, efter hvad ovenfor er viist, finder Sted i Sammenføjningerne, en Vædfle findes i Nærheden, nemlig en Draabe Loddevand mere, end der var fornoden, saa kan denne komme i Berøring med det porøse Sted. Der kan hengaae lang Tid, i hvilken Traaden ikke for den flarpeste Undersøgelse viser Spor til Feil, pludseligt bringes den omgivende forovrigt Uskadelige Vædfle i Berøring med det ved Naftaen paavirkede Sted i Guttaperchaen, og oieblikkeligt er der en Jsolationsfeil. Tages Lodningen op og erstattes ved en ny, saa er Traaden saa god som for. Alt dette er Omstændigheder, som vare ubefjenbte i Somren 1852; for at lære Virkninger at kjende, der forst indtræde seent, maa man selvfolgeligen have Tid til at gjore Iagttagelser, og ved en ny Anvendelse af et nyt Stof er der altid nye Erfaringer at gjore. Dm anforte er en saadan. Jeg gjorde den forst i Somren 1853. Hele Traaden var dengang Udlagt over Sjælland og Fyen og jeg erindrer ikke hvor langt ned paa Halvsen, da nogle Jsolationsfeil, som forst havde indfUndet sig i Lobet af Vintren og Foraaret, forte til Optagelse af den ene Sammenfeining ester den anden. Disse bleve meget noie Undersøgte, og viste, hvad ovenfor er forklaret. At den hele anvendte vaade Fremgangsmaade fra det Dieblik blev opgivet, falder af sig selv. Giltta- perchaen blev derefter opvarmet i en Digel og med Blæse- rsret over en Lampe, og Loddevandet erstattedes ved Stearin. Ester nogen Ovelse gik den nye Methode for- træffeligt, og ResUltatet var det bedste. Det er for saa vidt en heldig Omstændighed, at Traaden leveredes saa seent i 1852, at Udlægningen maatte Udsættes til Foraaret 1853. Derved var der vundet Tid for den ndlagte Traad til at indlede den forklarede Virkning, som man derved lærte