Nogle Oplysninger om Telegrafanlæg imellem Helsingør og Hamborg

32 mig ikke muligt med Bestemthed at sige, hvori denne Art Feil, der kan være forekommet en 6—8 Gange, bestaaer. Den alleromhyggeligste Undersøgelse har ikke blottet nogen for Diet iagttagelig Feil, men da dette ikke er Stedet til at fremsætte theoretifle Gisnillger, maa jeg her indskrænke mig til at Udtale en Beklagelse over, at dette interessante Phæ- nomen, der ilpaatvivleligt senere maa have gjentaget sig, stjondt det kun er sjeldent, ikke er blevet gjort til Gjenstand for Experimenter, der retteligen kun kunne gjores i en i fuld Aktivitet værende Linie, og mUligen, medens de funbe lede til Afgjorelsen af et for de Underjordiske Telegrafledningers Technik vigtigt Sporgsmaal, tillige vilde funne kaste et nyt Lys over de elektriske Kræfters Theori, til hvilken de Under- jordiste Telegraflinjer alt have givet saa store Bidrag. Men siden Aabningsdagen er Telegraflinjen saa vedholdende taget i de merkantile Interessers Tjeneste, og Administrationens hele Krast synes saa Udelukkende at være opslugt af Tilfreds- stillelsen af disses Fordringer, at Videnskaben forgjæves synes at vente sig noget Udbytte af den danske Telegraflinje. Ogsaa dette er beklageligt, men det er Anlæget Uved- kommende. Naar man til de ovenfor Miførte Omstændigheder lægger Ondflabens og Kaadhedens uberegnelige Virksomhed, der for- nemmeligen synes at have Udkaaret sig det nordlige Slesvig til Skueplads for sine lidet hæderlige Bedrifter, saa ere vistnok Anledningerne til Afbrydelser i Linien ubtømte; der staaer da fim tilbage at Undersøge disses Betydning. Det er oftere sagt, og jeg gjentager det her, at ingen Linie med hin een Traad har igjennem 2 samfulde Aar havt det Arbeide, som den danske. Ingen veed bedre, end jeg, hvor ringe Forventninger man i Begyndelsen gjorde sig om dens Afbenyttelse, en Anskuelse, som sccrligen jeg bekjæmpede, og modarbeidede ved at indrette Linien saaledes, at den fik aldeles selvstælldige Stationer med et Personale, Udeülkkende