Uundværlig Haandbog for Enhver
indeholdende flere tusinde nyttige Anvisninger for Kunstnere og Haandværkere, Dreiere, Kammagere, Knapfabrikanter og Stoffabrikanter..
Forfatter: C Høegh-Guldberg, C Høegh-Guldberg
År: 1867
Forlag: Boghandler V. Pios Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 728
UDK: 66(083) IB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000052
Udarbejdet efter de nyeste og bedste techniske, oeconomiske og industrielle Skrifter.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
568
viser Spor paa den udvendige Side af Sneglegange.
Halvdelen af den længere Side er tykkere, og langs
samme er der en Række bagudvendende mindre og
mindre Huller. Skallerne ere fun tynde; men ind-
vendig og Under den udvendige Knyst af smuk Perle-
moderglands.
Endogsaa den almindelige Svore (Haliotis tu-
berculata) kan benyttes ihvorvel kun med Jndflrænk--
ning; thi de ere i det hoieste 3 Tommer lange og 2
Tommer brede, ere meget ^tynde og stærkt riflede og
furede, saa at der kun kan skæres smaa Plader af dem.
Det forholder sig anderledes med den meget storre
nyselandske Soore,(8aIioti8 iris eller australis) for lang
Tid siden berømt for det over al Beskrivelse pragtfulde
Farvespil. Skallerne, der under den almindelige Be-
nævnelse kaldes JrismUfleler, have en Længde fra 5
til 7 Tommer og en Bredde fra 3—4^2 Tomme.
Hovedfarven er blaagraa, sjelden morkeblaa, og svøm-
mende i alle Regnbuefarver. De ere forholdsvis
tynde, saa at de derfor, som ogsaa paa Gmnd af
deres store KrUmning, ikke funne levere store glatte
Plader. I Bunden, omtrent i Midten af Skallen,
findes der en Plet saa stor som en Daler af ejen-
dommelig, vatret, trælignende Sammensætning, men
af den allersmukkeste Irisfarve. Dette Sted er noget
tykkere og giver nogle storre, jævne Flader ved Af-
flibning. Overhovedet erholder Skallerne ved Slib-
ning et vatret eller damasceret Udseende; thi, det be-
staaer ikke som ved Perlemoder af næsten parallelle
Lag, men derimod af mere forvoxede tynde Lag, der