Uundværlig Haandbog for Enhver
indeholdende flere tusinde nyttige Anvisninger for Kunstnere og Haandværkere, Dreiere, Kammagere, Knapfabrikanter og Stoffabrikanter..

726 dre tilstede, da de bruge dem til Næring og derfor efter- stræbe dem. Rovfiffenes Andlingsæde er Aadfler. Til Lokkemad for Rovfisk anvendes derfor dsde Hllnde, Katte og Faar, der siaaes og nedsænkes ved Hjælp af Vægt af (sten paa de Steder, hvor man antager, at den Slags Fist opholder sig. Man lader ogsaa Oxeblod og Oxehjerne gaa i Forraad- nelse, dermed fyldes en Oxeblære, der tilbindes og gjennem- bores paa flere Steder med en tyk Naal. Den sænkes paa Bunden af Bandet ved Hjælp af en stor Sten. Ved Anvendelsen af den forftjellige Lokkemad paa Ban- den, mao, saavel for de fredelige Fisk, som for Rovfiffene, Tiden note bemærkes, naar der løkkes, ligesom Stedet, hvor -det fleer, og Maaden, hvorpaa det udfores. Det bedste Sted for Anbringelsen af Lokkemaden i en So eller Aa er, hvor S trommen nedad barnier en Bllgt i Landet, og hvor Vandet der bevæger sig langsomt, men tillige har en betydelig Dybde. Stedet maa ikke ligge ved en for hoi Strandbred, og helst hvor der muligt er bevoxet med Bilfle, for at Fifleren kan skjule sig der bagved, og ikke sees. Paa det Sted, hvor man vil lokke Fiskene, maa det ogsaa iagttages, at man ikke vælger Pladser, hvor Fi- skene sjældent opholde sig. Dette rotter sig efter Bundens Beskaffenhed, og efter hvor de finde tilstrækkelig Næring. Naar skal man lokke, og hvorledes flat det Udfores? Det Fvrste er ligesaa vigtigt som Stedet, der vælges. I Regelen skal Lokkemaden paa Banden lægges nogle Timer fvrend man vil fiske, og der maa da eftersees, om det er fortæret. Er det ikke rørt saa er det Tegn til, at der ingen Fisk er, og da maa Fiflningen ikke fortsættes paa det Sted. Det er imidlertid ikke altid muligt for Fifleren at lægge Lokkemaden ud for der fifles. Det tilraades stadigt at lægge Lokkemad paa samme Sted; thi ere Fiskene vante til at faa Lokkemad med en vis fremherskende Lugt, saa vide de snart, naar de mærke denne Lngt af den lagte Mad, hvor de skulle soge deres Næring. Den LUgt, der engang er anvendt i et og samme Vand, maa aldrig vexles med en anden, og det især saalænge Fiskene lokkes as den. Der maa heller aldrig anvendes for meget Lokkemad paa engang, for ere Fiskene fvrst mætte, saa gaa de tilbunds og bide