Kjøbenhavns Nyere Kloakanlæg
Udgivet ved Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

6 INDLEDNING i Juli 1889x) af ti af Forsamlingens Medlemmer blev rettet til Magistraten, om hvorvidt denne erkendte Ønskeligheden af, at der blev tilvejebragt et andel Hoved- udløb for Ilyens Kloaker end de daværende til Havnen, og om Forslaget til et saa- danl snart kunde ventes forelagt Borgerrepræsentationen. Under Forhandlingen herom blev Ønskeligheden af Reformens snarlige Gennemførelse stærkt fremhævet, uden at der fra nogen Side fremkom Indsigelse derimod. Projekteringen af Anlægene blev altsaa paabegyndt af Stadsingeniør Ambt.* 2) Som Kloakforholdene havde udviklet sig, stod det strax klart, at Opgaven maatte løses ved Anlæget af et System af dybtliggende afskærende Ledninger langs med Havnen, til at føre Spildevandet sammen til en Pumpestation, hvor- fra det skulde udpumpes paa dybt Vand i tilstrækkelig stor Afstand fra Byen og Havnen. Efter forskellige andre Forprojekter blev det fastslaaet, at Pumpestationen burde lægges paa Amager, og at Udløbet burde være i Kongedybet udfor Amagers Østkyst, hvil kel Sted mentes at frembyde den største Sikkerhed for, at Kloakvandet ikke ved Norden- eller Søndenstrøm atter blev ført ind i Havnen. Da Afstanden fra de fjerneste Kloakudløb til Pumpestationen var meget lang, vilde de afskærende Ledninger, begyndende derfra og anlagte med et passende Fald, ende ved Pumpe- stationen i en næsten uoverkommelig Dybde. Det blev derfor ogsaa fastslaaet, at de yderste Distrikter mod Nord og Syd burde have hver sin Mellempumpeslation, hvorfra Distriktets Alløb gennem en Trykledning blev oppumpet til den nærmeste afskærende Ledning, der saa fik direkte Afløb til Hovedpumpestationen. Ved denne Ordning opnaaedes tillige den Fordel, at disse Dele af Anlæget kunde udføres uaf- hængigt af Hovedsystemet, hvad der var i høj Grad ønskeligt, da der begge Steder var Planer fremme om store Landdannelser, mod Nord til en Frihavn, mod Syd til en Godsbanegaard, uden at de dog endnu vare endeligt fastslaaede, saa at det paa det daværende Tidspunkt ikke kunde afgøres, hvordan Afløbsforholdene ende- ligt burde ordnes. Inden Forslaget til Hovedsystemet endnu var fremkommet, blev Sagen imid- lertid afgjort for det nordre Systems Vedkommende, saa at det blev denne Del af Anlæget, der først kom til Udførelse. Den 31te Marts 1891 udkom Loven om An- læget af en Frihavn ved Kjøhenhavn, og den 9de November s. A. fremsatte Magi- straten efter forudgaaende Forhandlinger med Havnevæsenet Forslag til Ordning af Afløbsforholdene for det nordre System. Forslaget, der blev vedtaget den 23de November s. A.3), gik ud paa, at der Øst for Strandboulevarden udfor Livjæger- allé skulde anlægges en Pumpestation (Nordre Pumpestation), til hvilken der førtes af- skærende Ledninger fra Nord og Syd. Fra Pumpestationen skulde Vandet gennem en midlertidig Trykledning pumpes mod Nord til et Udløb paa Vandarealet Nord for Fri- havnen, medens det var Hensigten senere, naar Hovedpumpestationen med tilhø- rende afskærende Ledninger var bleven udført, at sætte Nordre Pumpestation i Forbindelse med disse ved Hjælp af en Trykledning gennem Frihavnen og Ka- stellet. Endvidere indeholdt Forslaget Bestemmelse oin, hvorledes Udgifterne til J) Se Borgerrepr. Forhandl. 1889/90 pag. 495—507. 2) Under 31 le Marts 1890 blev der af Borgerrepræsentationen bevilget 10,000 Kr. til Forarbejder ved- rørende Spildevandets Afskæring fra Havnen. 3) Se Borgerrepr. Forhandl. 1891/92 pag. 578—97 og 656—58.