Kjøbenhavns Nyere Kloakanlæg
Udgivet ved Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

BESKRIVELSE AF DEN ENDELIGE PLAN 11 faringer, der forelaa fra de allerede bebyggede Arealer. At delte Skøn rimeligvis efterhaanden vil vise sig at have været fejlagtigt paa mange Punkter, ligger i Sagens Natur; men det kan dog ventes, at mulige Fejlslutninger ville ophæve hinandens Virkninger for de store Oplandes Vedkommende, der høre til de udenbys Kloak- systemer. At der ihvertfald næppe er grebet for lavt, turde frenigaa deraf, at den samlede Befolkning paa de behandlede Arealer blev anslaaet til ca. 850000 Men- nesker, medens der i 1893 kun boede ialt 317500. Spildevandsmængden, der skulde regnes’ med, blev fastsat til 0.00006 Kbf. {0.0019 Liter) pr. Sek. pr. Individ, altsaa 25 pCt. mere end det ved de direkte Maalinger fundne Maximumsafløb al Hensyn til det voxende Vandforbrug For de Kloakoplande i den indre By, der alleiede maalte anses for fuldt bebyggede, blev der dog regnet med de maalte Spildevands- mængder, efter al det ved gentagne Eftermaalinger havde vist sig, at Spildevands- mængden holdt sig temmelig konstant trods det voxende Vandforbrug. Delte Fæ- nomen har sin Forklaring deri, at disse Kvarterer efterhaanden gaa over fra Beboelses- til Forretningskvarterer med mindre Befolkningstæthed. Medens Bestemmelsen af Spildevandsmængderne altsaa kunde støtte sig paa direkte Maalinger, var derimod Spørgsmaalet om, hvor megen Regn der burde medtages til de afskærende Ledninger, afhængigt af et rent Skøn. I sin Indstilling til Magistraten af 30te November 1892 skriver Stadsingeniør Ambt herom: »Ved Fastsættelsen af Ledningernes Størrelse spiller imidlertid ikke alene Spildevandsmængden en Rolle, men ogsaa Spørgsmaalet om den Mængde Regn, der medtages i dem. At medtage al den Regn, som Ledningerne i Byen ere be- regnede til, vilde lede til aldeles absurde Størrelser baade af Ledninger og Pumpe- værker, idel Regnmængden da vilde udgøre omtrent 40 Gange Spildevandsmængden. I Virkeligheden drejer del sig ogsaa kun om at medtage saa megen Regn, at det først afløbende Regnvand, der er tilsmudset af Gaderne, gaar til Pumperne, medens alt øvrigt Regnvand faar Afløb til Havnen eller Stranden, med andie Oid, del drejer sig om, hvor mange Gange Opspædning af Spildevandet, dei skal i egnes med. Ogsaa her spiller det en Rolle, at det ikke er en Flod, men el Salt\ands- areal, som Byen har Afløb til, idet man aabenbart under vore Forhold ikke be- høver at gaa til saa stor en Opspædning, som hvis det var en Flod, der gennem- strømmede Staden, skønt man ogsaa ved Konstruktionen al afskærende Ledninger med Pumpning for Flodbyer i alle de Tilfælde, der cre mig bekendte, anvender Overfald med Afløb direkte til Floden og ved Pumpning kun bortskaffer en ringe Mængde Regn foruden Spildevandet. En foreløbig Beregning af Ledningerne under Forudsætning af 5 Gange Opspædning gav allerede for Ledningernes Vedkommende saadanne Dimensioner, at Projekte! derved maatte betegnes som uigennemførligt. Det blev dernæst undersøgt, hvordan Forholdene vilde stille sig ved 2 Gange Op- spædning (1 Del Spildevand og 2 Dele Regnvand). Herved fremkom vel Ledninger, der ikke kunde siges at være urimelig store, men alene Hovedpumpestationens Maskinkraft blev da over 2,000 Hestes Kraft foruden den fornødne Reserve. Man vilde derfor ikke ret vel kunne indlade sig derpaa. Jeg gik da til at undersøge Regnmængderne, der vare faldne i de tre Aar i/_ 1885 til 3% 1888 i Henhold til de paa Meteorologisk Institut opbevarede Pluvio- graf kurver. 2*