Kjøbenhavns Nyere Kloakanlæg
Udgivet ved Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Forfatter: O. K. Nobel
År: 1903
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 73
Med oversigtskort og 23 planer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
BESKRIVELSE AF ANLÆGETS DETAILLER
som paa deres Spidsender. Medens Massen i Muffen er cylindrisk, er den paa
Spidsenden formet som en Del af en Kugleflade, hvorved en hvis Bevægelighed af
Samlingen kan tillades, uden at den bliver utæt. Samlingen foretages paa følgende
Maade: Med en Pensel stryger man en Masse (den saakaldte »grease«, der leveres
sammen med Rørene) efter at den ved Opvarmning er smeltet, paa Rørets Spids-
ende-Belægning og trykker derefter strax Røret ind i Mullen paa det sidst lagte Rør.
Alle Ledninger med over 12 Tom. Diameter ere derimod udførte af Beton, de
mindre af iforvejen støbte Rør, de større enten samlede af iforvejen støbte Blokke
eller støbte paa Stedet. Materialerne, der ere anvendte dertil, ere Portland Cement,
Grus og Granitskærver. Cementen, der er leveret fra mange forskellige Fabriker
(deriblandt samtlige danske), er stadig bleven kontrolleret med Hensyn til Afbin-
dingslid, Finhed og Styrke ved Prøver foretagne af Statsprøveanstalten. Som Re-
gel er der for hver 100 Tdr. udtaget en Prøve til Undersøgelse; medens alle ind-
sendte Prøver ere bievne undersøgte for Styrke mod Træk efter henholdsvis 7 og
28 Dages Forløb, er kun hver 5te Prøve tillige bleven undersøgt for Styrke mod Tryk.
Resultaterne have varieret en Del, dog inden for ret snevre Grænser, og de have
alle betydeligt overskredet de Fordringer, der ere opstillede i »Teknisk Forening«s
Normer. Som Regel har Styrken mod Træk efter 28 Dage været over 20 kg. pr.
□cm. mod 16 kg., som forlangt i Normerne. Medens det har vist sig, at
Anvendelsen af de forskellige Cementmærker ikke spiller nogen væsentlig Rolle
med Hensyn til den færdige Betons Styrke, er dette derimod Tilfældet med de for-
skellige Slags Grus. Det gælder om at faa saa grov og skarp Betongrus som mu-
ligt. Som Exe ni pel paa, hvormeget Styrken af Cementmørtel kan variere med Kva-
liteten af den anvendte Grus, skal anføres, al tre Grusprøver, der samtidigt bleve ind-
sendte til Statsprøveanstallen og prøvede med samme Slags Cement i Blandingsfor-
holdet 1 : 3, viste følgende Styrketal:
Prøvens Art: Styrke mod Tryk efter
28 Dage:
Prøve 3: Meget grov Strandgrus (fra »Sorte Rende«)_________ 299.6 kg. pr. [Jern.
— B: Almindelig grov Strandgrus ........................ 222.8 — — —
— C: Almindelig Strandgrus (Sand)......................123.0 — — —
Alle tre Prøver vare udtagne af Partier, leverede til Kloakanlægene. Af del
Parti, hvoraf Prøve C blev udtagen, er der dog intet blevet anvendt.
Som det vil ses heraf, er det en meget stor Forskel i Cementmørtelens Styrke,
der opnaaes med de forskellige Sorter Grus, og de smaa Variationer i de forskellige
Cementmærkers Styrketal blive i hvert Tilfælde betydningsløse i Sammenligning her-
med. Der er derfor stadigt lagt den største Vægt paa at faa grov og skarp Betongrus.
Som oftest er der anvendt Strandgrus, sjældnere Bakkegrus, der har vist sig al
give omtrent samme Styrke som ovennævnte Prøve A, naar den er ren og grov-
kornet. De anvendte Skærver have udelukkende været Granitskærver al god, haard
Granit. Til mindre Rør og Blokke er anvendt %" Skærver, til større Led-
ninger P/4".
Blandingen af Betonen er sket udelukkende ved Haandkraft, da Mængderne
have været for smaa til Anvendelse af Maskiner. Al Blanding er foregaaet paa