Kjøbenhavns Nyere Kloakanlæg
Udgivet ved Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

DE AFSKÆRENDE LEDNINGER 25 Fig. 5. Udgravning udfor Søetatens Enkebolig i Baadsmandsstræde. * Som Exempel paa et særlig vanskeligt Udgravnings- og Afstivningsarbejde skal nævnes Arbejdet ved Lægningen af den afskærende Ledning i Baadsmandsstræde udfor Søetatens Enkebolig. Forholdene pSa dette Sted ere fremstillede paa hos- staaende Fig. 5. Enkeboligen er funderet paa løse Sten i et Lag af god Fyld. Men ca. 1 Fod (0.3 m.) un- der Fundamentet findes et ca. 3 Fod (1 m.) tykt Lag af komprimeret Mudder med meget ringe Bæreevne og derunder igen 4 Fod (1.3 ni.) Flydesand. Som Følge heraf har Bygningen ogsaa i Tidernes Løb sat sig en Del og har mange Rev- ner i Facaden. I 7 Fods (2.2 ni.) Afstand fra dens Ydermur skulde Kloakgravningen føres ned til en Dybde af ca. 18 Fod (6 m.) under Gaden, hvad der vilde medføre stor Risiko for Bygningen, saafremt ikke særlige Foranstaltninger bleve trufne. Der blev derfor rammet en tæt Væg af 5" (13 cm.) notet Halvtømmer i een Længde til fuld Dybde, inden Udgravningen blev paabegyndt, ligesom der blev anvendt meget rigelig Tværafstiv- ning. Inden Arbejdet blev paabegyndt, blev Bygningens Sokkel omhyggeligt nivel- lere!, ligesom der blev taget Fotografier af Facaden med alle dens Revner for at det seijere kunde konstateres, om Bygningen havde lidt noget ved Udførelsen af Kloak- anlæget. Arbejdet lykkedes imidlertid saa fuldstændigt, at det var umuligt at paa- vise den mindste Skade paa Bygningen. Lignende vanskelige Forhold forekom forøvrigt flere Steder i Byen, men Anlæget blev dog fuldført, uden at en eneste Bygning blev beskadiget. Ved alle de store Hovedledninger har man ladet den nederste Del af Afstiv- ningen, indtil noget over Ledningens Centrumshøjde, blive staaende i Graven og udstøbt Rummet mellem den og Ledningen med mager Grusbeton. De anvendte Tværprofiler ere nemlig ikke stabile for et stort Jordtryk, medmindre man kan skaffe et absolut sikkert Vederlag for Ledningens Sider. Paa nogle af de først udførte Strækninger viste det sig, at dette ikke kan ske ved almindelig Tilfyldning, selv om denne udføres nok saa omhyggeligt. Saasnart nemlig Afstivningen blev trukken, gav Vederlaget efter, og Ledningen fik en fin Revne i Toppen. Paa disse forøvrigt kun korte Strækninger maatte man derfor igen grave ned og støtte Led- ningen med Piller af Beton paa begge Sider, hvorved det da ogsaa lykkedes al bevare Ledningen. Senere lod man allsaa, som nævnt, Afstivningen blive staaende indtil lidt over Centrumshøjde og udstøbte Mellemrummet med mager Grusbeton, (se Plan II Fig. 6 og 8, Plan III Fig. 2 og 8), hvad der i alle Tilfælde var mindre bekosteligt end at forøge Betonmængden i Piofileinc saa meget, at Ledningerne i sig selv bleve stabile mod det store Jordlryk. 4