Kjøbenhavns Nyere Kloakanlæg
Udgivet ved Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

Forfatter: O. K. Nobel

År: 1903

Forlag: J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 73

Med oversigtskort og 23 planer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
68 BESKRIVELSE AF ANLÆGETS DETAILLER af Entreprenør N. C. Monberg, medens Trærørene bleve byggede af Aktieselskabet Oscar Kø hier. Efter at Ledningerne vare tagne i Brug, viste der sig efterhaanden en Del min- dre Utætheder paa den inderste Strækning, hvor Trykket er størst. Disse Utæt- heder skyldes ikke Samlingerne, der som Regel synes at være tætte og gode, men snarere, at Plankerne fjedre en lille Smule mellem Ringene, hvorved Fugerne imellem dem aabnc sig ganske lidt. De fine Vandstraaler, der pine sig ud hciigen- nem, samle sig foroven og bane sig Vej op gennem Sandet. Man valgte det fede amerikanske Fyrretræ til Materiale for Rørene, fordi man var bange for, at almin- deligt Fyrretræ skulde bulne saa stærkt ud i Vandet, at det kunde sprænge Rin- gene, men man mente (log, £it ogsoo Pitch-Pine vilde udvide sig sa<i meget, al Rø- rene derved bleve hell tætte. Dette synes imidlertid ikke at have været Tilfæl- det. Et andet Forhold, der muligt har medvirket til at gøre Rørene noget utætte, er det, at de paa Grund af deres meget store Længde arbejdede stærkt, naar de vare udsatte for Søgang under Bugseringen, saa at Planker og Ringe forskøde sig lidt og maalte rettes inden Nedlægningen. Den store Længde af Rørene blev valgt, fordi man ansaa Samlingerne for det vanskeligste Punkt ved Arbejdet, og derfor tilstræbte at faa saa faa som muligt af dem. Havde man vidst, at Samlingerne vilde volde saa lidt Besvær, som de gjorde, burde Rørene hellere have været byggede i kortere Længder, og Erfaringerne lor Udløbsledningen fra Nordre Pumpestation tale for, at man vistnok fuldt saa godt som Pitch-Pine kunde have anvendt alminde- ligt godt Fyrretræ. For at hindre Plankerne i at fjedre sig, har man nu paa den inderste Strækning nærmest Land efterhaanden inddæmmet Ledningen og udgravet den saa dybt som muligt og derefter omstøbt den med Grusbelon mellem lette Spunsvægge, og herved ere efterhaanden de væsentligste Ulælhcdei fjærnede. Hele Trykledningen har kostet ca. 880,000 Kr., og heraf falder de 400,000 Kr. paa Ledningen i Land og 480,000 Kr. paa Ledningen udenfor Kyslen. Trykledningen er afmærket ved to Baakcr i Land, der holdte over El angive dens Retning. Om Natten brænder der en grøn Lanterne paa hver Baake. Des- uden er Udløbet betegnet ved en Vager med Koste, og mellem Vageren og Land er der udlagt 3 Bøjer over Ledningen. Trykledningen fra Vestre Kloakpumpestation har en Længde af 1820 Fod (572 ni.). Den er ligeledes dobbelt og er lagt af 21" (0,533 ni.) Sløbejærns-Muflerør fra Hauls-Four- neaux el Fonderies de Pont-å-Mousson. Som del vil ses paa Oversigtskaarlet, er Lednin- gen lagt uden om den gamle Gasværkshavns Svajcbassin, dels for at undgaa at lundel c under Ledningen og dels for at kunne lægge den, inden den gamle Gasværkshavn blev fyldt. Den har to Højdepunkter, hvor den passerer de Lo Hjælpcledningei udfor Viktoriagade og inde paa Pumpestationens Grund. Begge Steder er dei Luftrør til Udluftning af Vandet. Kassen om Luftrøret inde paa Pumpestationen er benyttet til Anbringelsen af et Dueslag, der ses paa Pig. 30. Trykledningen fra Nordre Pumpestation. Den endelige Fiyklcdning fidlumpe- slalionen lil den afskærende Ledning i Toldbodvej er, som føl nævnt, loreløbigt