Verdens Udviklingen

FOLDE-BJERGE Dage dækker Folde-Bjergegne en meget betydelig Del af den samlede Landjord. I Amerika danner Alleg hany-Bjerg landet et betydeligt Omraade af Folder. Sydpaa er de skudt meget stærkt sammen, saa Folderne ligger hen over hverandre. Læn- ger nordpaa er de derimod mindre sammentrængte, og Folderne ligger Side om Side omtrent som i Jurabjergene. Et langt mægtigere Foldesystem er Kordillererne, der næsten uden Afbrydelse strækker sig fra Sydamerikas Spids til den yderste Pynt paa Alaska imod Nordvest. I Afrika er bl. a. de mægtige Atlas-Kæder dannet ved Foldninger; og i Europa og Asien findes en Mængde Bjerglande af samme Oprindelse saasom Pyrenæerne, Alperne, Jura, Karpatherne, Balkan-Kæderne, Kaukasus, Ural, Himalaya o. m. fl. Gennemgaaende er disse Foldebjergegne temmelig unge i geologisk Forstand. Alperne er f. Eks. først ophørt med deres Foldninger i den senere Del af Tertiærtiden; de fleste andre Kædebjerge er ligeledes vedbleven med deres Optaarnelse til langt ned imod Istiden. Maaske nogle Egne stadig foldes. Disse Bevægelser er nemlig saa yderlig langsommelige, at det ikke kan iagtta- ges direkte, at de foregaar. Først paa deres Virkninger i et umaadelig langt Tidsrums Løb bliver de kendelige. Men i Aar-Millioners Løb er disse Virkninger saa be- tydelige, at det kan forsi aa noget. I Vest-Alperne er Lagene i den Grad sammenpressede, at de i sin Tid vandrette Lag nu kun dækker en Tredjedel af deres tidligere Flade, og det hele Alleg hany-Sy stem skal kun udgøre to Tredje- dele af Lagenes tidligere Plads. Hvad der saaledes tabes i Omfang, vindes i Højde. Rundt om i alle høje Kædebjerge er der flere Tusend Meter til Vejrs Jordlag, som i en fjærn Fortid har ligget paa Bunden af Have, hvor de enten har været løst Sand eller Ler eller forskellige Slags Kalk; og, fraset Vulkan- bjerge, er de højeste Toppe oftest dannet af Bjergarter som Gnejs eller Granit, der oprindelig har ligget aller dybest nede af alle kendte Lag. 94