Verdens Udviklingen

FASTLANDENES OG VERDENSHAVENES DANNELSE FASTLANDENES OG VERDENSHAVENES DANNELSE. Langt betydeligere Virkninger af de indre Kræfter end Dannelsen af Bjerglandskaber, er deres Virksomhed med Hensyn til Fordelingen af de store Have og Land- masser. Vi har allerede set, hvorledes mange Øer, saa- som Hawaii er opstaaet paa Grund at de indre Kræfters Arbejde. Andre er bleven til paa en ganske anden Maade, nemlig idet den omgivende Landmasse er sunken ned under Vandspejlet, medens Øerne er bleven liggende eller ogsaa har været høje nok til at vedblive at rage op over Havet. Ved saadanne Indsænkninger i stor Stil er Verdens- havene bleven til; Fastlandene derimod, ved at de har hævet sig i Vejret. Disse Hævninger og Sænkninger foregaar umaadelig sindigt; men i Tidens Løb fører de til store Forandrin- 1 ger. Og der er næppe nogen Del af Jordens Overflade, der ikke jævnlig har været tørt Land og Hav og atter igen tørt Land. Paa den skandinaviske Halvø er saadanne Bevægelser sikkert paavist; og det kan ikke fejle, at det er Landet, der hæver sig op af Havet. Allerede i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede havde man lagt Mærke til, at Grænsen imellem Hav og Land blev flyttet udefter paa Sverrigs Østkyst; og i 1730 blev der hugget Mærker i Klippevæggen, for at man siden kunde maale deres Højde over Vand- spejlet og derved nøje se, hvor meget Højden voksede. Indtil 1849 beløb Hævningen paa det undersøgte Sted sig til omtrent 1 m.; men den er ulige stor i de forskellige Egne. Størst er den imod Nord. I det sydlige Sverrig sker der maaske endog en Sænkning at Landet. Fra længere tilbageliggende Tid har Naturen selv k efterladt mange Kendetegn paa Hævninger og Sænk- ninger i Skandinavien. Højt oppe over Havspejlet løber der nemlig ved Norges Vestkyst paa lange Strækninger 95