GLETSJERE
/ScS
Den Sne, der bliver til Gletsjer, undergaar mange Om-
dannelser. Naar Sneen falder, er den et Pulver af Iskry-
staller. Denne pulverformede Sne samler sig i Bjerg-
rig. 72. Skema afen Gletsjer, a og b Moræner; c Gletsjerborde; B Gletsjer-Porten; C
Hvidaa eller Gletsjer-Bæk; d Endemoræne. (Ratzel).
egnene især i Lavningerne, og i Polarlandene dækker
den næsten overalt Jordbunden. Naar Solen beskinner
den, smelter det øverste Lag til Vand, og dette trænger
ned i den underliggende Sne. Da der er koldt dernede,
fryser Vandet og sammenkitter derved de enkelte Sne-
krystaller. Ved Trykket af de overliggende Snemasser
omdannes endelig efterhaanden denne dybereliggende
Masse til store Iskrystaller. Det er Gletsjer-Isen.
I Bjergene skyder Gletsjerne sig som Tunger ud fra
de vidtstrakte Snemarker; og da de ligger paa skraanende
Flader, glider de ganske langsomt nedad. De hurtigste
bevæger sig 14—20 m. i et Døgn, men som oftest er Far-
ten kun tö—tö m. i Døgnet. I Aletsch-Gletsjeren paa Jom-
fruen vilde en Snekrystal bruge ikke mindre end 450 Aar
in