Verdens Udviklingen

MORÆNER for at komme fra Toppen til Gletsjerens Fod, dersom den gled hele Vejen. Idet Gletsjerne sniger sig ned i Dalene, transporterer de en Mængde fast Stof fra de højere Bjærgegne til de la- vere. Fra de omgivende Skraaninger ruller der bestandig Sten og Grus m. m. ned paa Isen, hvor det danner, hvad man kalder Overflade-Moræner. Nede i Bunden skurer Gletsjeren paa den faste Stenmasse og bruger store og smaa Stenblokke som Raspemidler. Derfor er Isen for- neden iblandet Grus, Sand og Ler tilligemed enkelte store Sten; og dette kaldes tilsammen Bund-Moræne. Længst nede i Dalene, hvor Gletsjerne efterhaanden smelter, aflej res alle deres Dragter. For Enden af en Glet- sjer ligger der ofte en forvirret Blanding af Sten, Grus, Sand og Ler; det er Ende-Morænen. Hvor en Gletsjer svinder bort, blottes derimod dens Bund-Moræne, der of- test danner et jævnt kuplet Landskab, overvejende af Ler iblandet enkelte store Sten. Den samlede Virkning af Bjærgenes Gletsjere er da, at de formindsker Bjærgmasserne oppe i Højden og til- fører nyt Stof til Dalene enten som uregelmæssig formede Ende-Moræner eller som jævnt runde eller næsten flade Bund-Moræner. Denne Virksomhed var meget større i Istiderne o: de Perioder i Jordens Historie, da Is- og Snemasser udbredte sig meget mere end i vore Dage. Da Is- og Snemasserne naaede deres største Udbre- delse, dækkede de paa den nordlige Halvkugle vidtstrakte Egne, hvor nu de toneangivende Kulturfolk har deres Bostavn. I Nordamerika naaede Datidens »evige« Sne og Is helt sydpaa indtil St. Louis og dækkede ca. 10 Millioner km. Land; og i Europa bredte den sig over hele den nordlige Del indtil en Linie gennem London 02' Kknubery- o O O O xr og dækkede ca. 6 Millioner km.; i Asien var derimod kun Bjærgegnene isdækkede (se Fig. 73). Alle de Steder, som var overisede i Istidens sidste Af- snit, bærer endnu bestandig Vidnesbyrd derom, idet de- res øverste Jordbund bestaar af Aflejringer fra Gletsjerne, 112