Verdens Udviklingen

____________DE GEOLOGISKE PERIODER_____________ Jorden engang blev en Klode uden Fugtighed, saaledes som det nu ser ud til at være Tilfældet med Maanen. Ser man frem i Tiden, er der da Grund til at formode, at Afviklingen til sidst bliver den sejrende. I Fortiden er der derimod ingen Tvivl om, at Udvik- lingen har haft Overtaget. Først og fremmest har de op- rindelig adskille Grundstoffer forenet sig i talrige, forskel- ligartede kemiske Forbindelser og blandet sig paa mang- foldige Maader, hvorved der i Tidens Løb er bleven dan- net den store Mængde Bjergarter og Mineraler, som nu findes. Dernæst er Jordens Tæthed, Stoffernes Sammen- dragen, bleven større, især ved at den faste Masse, der danner Landjorden og Havbunden, er bleven til. Endelig er ogsaa den lovbundne Orden tiltaget; ti da Jorden endnu var en Stjærne eller Sol, var de enkelte Dele langt mindre stedbundne eller havde ikke nær saa nøje be- stemte Bevægelser som senere. DE GEOLOGISKE PERIODER. Hele det Tidsrum, i hvilket Jorden har været i Ud- vikling og Afvikling, er dens »Levetid« billedlig talt. Og ligesom man for en Oversigts Skyld deler det enkelte Menneskes Levetid i Afsnit: Barndom, Ungdom, Mand- dom og Alderdom eller Menneskehedens Historie i Tids- aldre, saaledes har man ogsaa for Oversigtens Skyld delt Jordens Historie i mindre Partier. Selvfølgelig er dog denne Inddeling rent vilkaarlig. Lige saa lidt som der kan sættes en bestemt Grænse imellem den menneskelige Histories Oldtid, Middelalder og nyere Tid, lige saa lidt er der noget skarpt Skel i Jor- dens Historie mellem de Tidsafsnit, Geologerne for Over- blikkets Skyld skelner imellem. Med de mosaiske Skabelsedage har de geologiske Perioder ikke det mindste at skaffe. Det beror nemlig paa en grovkornet Misforstaaelse, naar man tror, at Jor- dens Perioder svarer til de 6 Dage, paa hvilke Jorden 9: 131