Verdens Udviklingen

6=? DE GEOLOGISKE PERIODERS HVIRVELDYR = = --------------------------------------------------CM udtrykt: der kendes ikke Forsteninger af Hvirveldyr fra denne ældste Tid, Kambertiden. I den følgende Tid begynder Fiskene at danne For- steninger, o: at de antagelig da er bleven saa almindelige, at nogle enkelte er døde under saa gunstige Forhold, at Minder af dem er bleven bevarede til vore Dage. Silur- tidens Fisk var dog alle Bruskfisk; først i Devontiden kom Lungefisk til og ikke før end i Slutningen af Triastiden Benfisk, som er Nutidens mest fremherskende Fiske- type. En anden stor Afdeling af Hvirveldyrene, nemlig Ur- Padderne., begynder først længe efter de ældste Fisk, i Slut- ningen af Stenkultiden. De tager til i Antal og Formrig- dom i Permtiden men svinder efterhaanden helt bort i Triastiden. Deres nærmeste Slægtninge, Hale-Padderne, saasom Salamanderne, dukker først frem i den senere Del af Kridttiden, og Spring-Padderne, saasom Frøer og Tudser, er ikke kendt længer tilbage end Tertiærtidens ældre Lag. Krybdyrene, der tilligemed Padder formentlig er de Dyr, Mosebogen kalder »Kryb«, kan ikke paavises længer tilbage end til den yngre Del af Permtiden; og de havde deres Blomstringsperiode i Triastiden og Juratiden men begyndte at forkomme i Kridtliden og er i vore Dage kun en Skygge af deres fordums Herlighed. I Modsætning til Krybdyrene har Fuglene og Patte- dyrene deres Storhedstid nu om Stunder. Fuglene kan allerede spores i Juratiden (Øglefuglen), bliver almindeligere i Kridttiden (Tandfuglene), men ud- folder sig først ret fra Tertiærtiden indtil Nutiden. Pattedyrene, det er »Fæ« og »vilde Dyr« hos »Moses«, kan saa smaat paavises i Triastiden, Juratiden og Kridt- tiden, men deres Glansperiode begynder først i Tertiær- tiden og varer bestandig endnu. Mennesket er endelig et af de senest opstaaede Dyr. Foreløbig kan det ikke følges længer tilbage end til Is- tiden, om end Sandsynligheden taler for, at der har levet Mennesker i Tertiærtiden, ligesom i det hele taget de 210