Verdens Udviklingen

NYBYGGERE Plantearter, tildels mange skadelige Ukrutsplanter. Til Nordamerika kom meget tidlig den europæiske Vej- bred, som Indianerne med god Grund kaldte »de Hvides Fodspor«; og siden Amerikas Opdagelse er der ialt kom- men 172 europæiske Planter dertil, medens omvendt Europa har faaet 50 amerikanske. Nybyggerne i Dyreverdenen er paa en Maade mere iøjnespringende end i Planteverdenen; og man finder dem rundt omkring. Til Ny Zeeland indførte Cook i d. 18de Aarh. Svinet, som blev Maoriernes eneste Husdyr, og nu findes det vildtlevende paa den sydligste af de to store Øer. Desuden har ogsaa Ny Zeeland vildtlevende Faar og Geder. I Australien, hvortil man for Jagtens Skyld har ført Kaniner og siden Ræve, har begge disse Dyr bredt sig saa uhyre, at de er bleven Landeplager. Aarlig maa der ofres store Summer paa Kaninernes Udryddelse, fore- løbig med ringe Held. I den Grad har Australiens Natur- forhold været gunstige for Kaninen. Ogsaa andre Dyr er bleven indført og har skaffet sig Borgerret vildtlevende, for Eksempel Faar og Geder. Til Amerika er der ligeledes ført mange europæiske Dyr. Graaspurven er bleven en højest besværlig Plage i Nordamerika; og Enhver véd om de uhyre Flokke af vilde Heste og Hornkvæg, som nu huserer i Stepperne, særlig i Pampas. Ogsaa Kameler er nu vildtlevende i det sydlige af de forenede Fristater og færdes i store Flokke. Til en Mængde Egne er der med Skibene bleven hid- ført Rotter og Mus og Kakerlaker. Og mangen Gang gaar dette haardt ud over de oprindelige Dyreformer. Den brune Rotte, der først kom til Europa i Midten af det 18de Aarh. har efterhaanden gjort det helt af med den i For- vejen almindelige sorte Rotte. Her i Danmark er denne vist nok ganske udryddet. Den Foranderlighed, der saaledes er i vor Tid i mange Egnes Plantevækst og Dyreliv, er dog ikke et Særkende for den i Modsætning til tidligere Tider. Det er blot i saa høj Grad fremtrædende, fordi der, som før nævnt, fore- tages saa omfattende Rejser, hvorved med Vilje og til-