Verdens Udviklingen

NYBYGGERE fældig Planter og Dyr spredes. Men selv uden Menne- skets Mellemkomst foregaar der Forandringer i den le- vende Natur, som beviser, at den ikke kan skyldes en Skaberplan; men saadanne Forandringer er langt sjeld- nere. Medens for Eksempel de britiske Øer ved Menne- skets Indgreb har faaet flere nye Arter Planter, er der ikke, ad helt naturlig Vej, indvandret nogen Art fra Fast- landet i den historiske Tid. Tager man derimod et Greb tilbage i Tiden, saa man oversér et større Tidsrum paa en Gang, kommer de »naturlige« Plantevandringer let- tere til Syne. Fra Tørvemoserne er det jo bl. a. erfaret, hvorledes der her i Nordeuropa efter den sidste Istid er foregaaet en stadig Forandring, o: at Nybyggere har taget Land og fortrængt de oprindelige Beboere. Først for- trængtes den lave Vegetation med krybende Pil o. 1. Siden maatte Aspen vige for Fyrren, der dannede de store Skove, hvori Stenalder-Folkene har gaaet paa Jagt. Saa kom Egen, der var vort Lands Hoved-Skovtræ i hele vor »Hi- storie« s ældre Tid indtil langt ned mod vore Dage. For nogle Aarhundreder siden kom imidlertid Bøgen og gjorde det efterhaanden af med Egens Herredømme. Bøgen kan nemlig vokse op i Egens Skygge, indtil den naår op over Egens Krone; og naar den da breder sine Grene over Egen, gaar denne ud, da den ikke taaler Skygge. Saa- ledes har Egeskovene Træ for Træ maattet vige Pladsen for Bøgeskovene. Men naar saaledes den ene Flora har kunnet afløse den anden her i Danmark, har der ikke været nogen fuldkommen Plan i Landets Beklædning med Planter. Havde til Eksempel Egen med hele det Slæng af andre Planter, der følger den, været vort Lands Skovtræ i Følge en Skaberplan, saa kunde ikke Bøgen have taget dens Plads op; og vil man indvende, at Kli- maet blev gunstigt for Bøgen og ugunstigt for Egen, gør man kun Sagen værre; ti hvorfor har en Skaber indrettet det saaledes, at Istiderne veksler med varmere Perioder? Omskiftelserne i Plantevæksten og Dyreverdenen har da ogsaa helt naturlige Aarsager. Dels kan nemlig Or- ganismerne vandre langt, dels formerer de sig med en 239