Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
 BLADAGTIGE STÆNGLER OG STILKE har bladagtig Stilk, og c er bladagtige Stilke helt uden Smaablade. Disse bladagtige Stilke, hvis samlede Over- flade er meget mindre end almindelige Blades vilde være, vender desuden oftest Kanterne op og ned, saa at Solstraalerne kun rammer dem meget skraat og derfor ikke opheder deres Vand- indhold saa meget. Hos en Busk, der hedder Rusens, Fig. 224 D, bliver Bladene til smaa gullige Skæl; i deres Sted udvikles derGrenemed Bladform, som bærer Blom- ster ude paa Fladen. En an- den nærbeslægtet har og- saa bladagtige Grene, men Blomsterne sidder hos den i Randen i Hjørnet af smaa skæl formede Blade, Fig. Fig. 249. I) et Skud af Busens med bladag- tige Grene, bl er Blomster, f Blade. E en bladagtig Gren med smaa Blade, /', og Blom- ster, bl, paa Kanten. (Celakovsky). 249 E. Hos Asparges bliver Grenene i Blad hjørnerne omtrent som Fyrrenaale medens Bladene er flade, gullige Skæl. Hos et Naaletræ, Phyllocla Fig. 250. Bladagtig Gren af Phyllocladus. (E. Warming). dus, i Slægt med Takstræet, erNaalene o: Bladene kun smaaSkæl, men til Erstatning derfor breder Stænglerne sig som Blade, Fig. 250. Andre Naaletræer opnaar der- imod det samme ved deres naaleformede Blade eller ved at disse, som hos Cypres, ligger tæt ind til hinanden og til Grenene. Denne Uoverensstemmelse i Maaden, hvorpaa nærbeslægtede Planter værnes imod samme Fare, kan Ingen forklare, hvis Planterne antages skabte, uden ved Trylleformlen: Skaberens Almagt, der som bekendt klarer alle Vanskeligheder. og følgelig slet ingen Ting forklarer. Det kan allerede være vanskeligt at begribe, 285