Verdens Udviklingen

 BLADAGTIGE STÆNGLER OG STILKE har bladagtig Stilk, og c er bladagtige Stilke helt uden Smaablade. Disse bladagtige Stilke, hvis samlede Over- flade er meget mindre end almindelige Blades vilde være, vender desuden oftest Kanterne op og ned, saa at Solstraalerne kun rammer dem meget skraat og derfor ikke opheder deres Vand- indhold saa meget. Hos en Busk, der hedder Rusens, Fig. 224 D, bliver Bladene til smaa gullige Skæl; i deres Sted udvikles derGrenemed Bladform, som bærer Blom- ster ude paa Fladen. En an- den nærbeslægtet har og- saa bladagtige Grene, men Blomsterne sidder hos den i Randen i Hjørnet af smaa skæl formede Blade, Fig. Fig. 249. I) et Skud af Busens med bladag- tige Grene, bl er Blomster, f Blade. E en bladagtig Gren med smaa Blade, /', og Blom- ster, bl, paa Kanten. (Celakovsky). 249 E. Hos Asparges bliver Grenene i Blad hjørnerne omtrent som Fyrrenaale medens Bladene er flade, gullige Skæl. Hos et Naaletræ, Phyllocla Fig. 250. Bladagtig Gren af Phyllocladus. (E. Warming). dus, i Slægt med Takstræet, erNaalene o: Bladene kun smaaSkæl, men til Erstatning derfor breder Stænglerne sig som Blade, Fig. 250. Andre Naaletræer opnaar der- imod det samme ved deres naaleformede Blade eller ved at disse, som hos Cypres, ligger tæt ind til hinanden og til Grenene. Denne Uoverensstemmelse i Maaden, hvorpaa nærbeslægtede Planter værnes imod samme Fare, kan Ingen forklare, hvis Planterne antages skabte, uden ved Trylleformlen: Skaberens Almagt, der som bekendt klarer alle Vanskeligheder. og følgelig slet ingen Ting forklarer. Det kan allerede være vanskeligt at begribe, 285