Verdens Udviklingen

BLOMSTENS BYGNING Fig. 251. Blomst af Raps, c Bæger- blade. p Kronblade, a Støvbærere, o Frugtknude, s Støvfang. (E. Wanning). hvorfor ikke det samme Middel bestandig er bleven be- nyttet til Værn mod for megen Fordampning, i Stedet for iit Planter, der gror Side om Side under ganske samme Naturforhold, snart er lodne, snart tykhudede og kødfulde i Bladene, snart udstyrede med bladagtige Stilke, snart med bladagtige Grene. Men særlig svært at begribe er det, at (len formentlige Skaber har givet nærbeslægtede Planter højst forskelligartede Beskyttel- sesmidler saasom Cypres oePh vi- locladus. Blandt alle Planternes Legems- dele er dog maaske Blomsten den mest gaadefulde, set fra et Ska- belse-Synspunkt. En Blomst, der er fuldstændig; bestaar som man ser paa Fig. 251 al mange Dele. Yderst er der Bæ- gerbladene, c, inden for hvilke der sidder Kronblade, p; inden for dem er der igen Støvbærere, a, og aller inderst Støvvejen, der bestaar af en Frugtknude, o, som løber op i en tynd Stang, Griflen, der ender i et Støvfang, s. Til- sammen har alle disse Dele een Opgave: at sætte Frø. Blomsten •er altsaa et Forplantningsmiddel; og dens Kønsorganer er Støvbærerne og Støvvejen, der svarer til Han- ogHun- kjøn sorganer hos Dyrene. Alligevel er Blomsten en Gren, hvisBlade er omdannede, saa de hver paa sinVis kan arbejde i Frøsætningens Tjeneste. Bægerbladene har særlig den Opgave at beskytte det øvrige, navnlig saa længe Blom- sten endnu er Knop. Kronbladene skal som Regel dels beskytte Kønsorganerne, for Eksempel mod Regn, dels hidlokke Insekter. Støvbærerne danner Støvkorn, der sva- rer til Handyrs Sæd; i Frugtknuden findes der Æg, som svarer til Hundyrs Æg. Men hvorfor skulde dog en Ska- 286