Verdens Udviklingen

 BLOMSTEN ER ET SKUD M ber netop anvende en Gren til Dannelsen afBlomsterplan- tenies Kønsorganer? Hvorfor ikke skabe disse som Grund- Organer for sig, da de jo har deres særegne Virksomhed? At nu virkelig en Blomst er en kan ses paa flere Ting. særlig dannet Gren Fig. 252. Blomstens Dannelse hos Hjulkrone, b Bægerblade, k Kronblade. (Patjer). Somme Tider viser Misdannelser det. I Kirsebær- blomster er det ikke saa sjældent, at et Kronblad, ogsaa en Støvbærer, for en Del eller fuldstændig bliver som et af Træets grønne Blade; og noget lignende finder Sted hos mange andre Planter. En anden Form for Misdan- nelse bestaar i, at Blomstens Stængel vokser videre og danner almindelige grønne Blade ovenfor Blomsten. Hos nogle Planter gaar Blomstens Dele jævnt over i hinanden. Bægerets Blade bliver indadtil kronbladagtige for Eksempel hos Kaktus og den hvide Aakande; og Kron- bladene bliver lidt efter lidt formede som Støvbærere, som hos den hvide f* Aakande. Det vægtigste Bevis er dog Blomstens Tilstand, medens den er ung. En Blomst /z er nemlig da ganske som en anden ung Stængel; og først efterhaanden vokser dens »Blade« ud i den særegne Form, de har i Blomsterne. Paa Fig. 252 og 253 ses dette, idet der dels er afbildet en ung F Blomst, hvis Bægerblade er bleven syn- Fig. 253. Bladets (7) Dan- li^e som lave Kupler, dels en alminde- neIse»edenforenstængei- » t ’ t ki j spids (Ørsted). lig Grenspids, hvis grønne Løvblade ligeledes danner lave Kupler. Men naar Blomsten saaledes er en særlig Form afen 287