Verdens Udviklingen

We TI . OLDGRÆSK UDVIKLINGSLÆRE en anden ansaa Ilden for altings Begyndelse, en tredje holdt for, at det var Luften. Og omtrent 600 Aar f. Kr. eller ca. et Aarhundrede før den ældste Del af Biblen blev skrevet, havde en græsk Tænker den Mening, at alt i Verden er dannet ad helt naturlig Vej uden Guders Mellemkomst. Denne Tænker antog, at Jorden først var i en flydende, dyndagtig Tilstand, ogat den derpaa ved Udtørring blev fastere og fastere. De levende Væsener, tænkte han, var opstaaede af Vandet eller Dyndet under Solens Glød. Menneskene havde først haft Form som Fisk; men efter- haanden som Jorden blev tør, kom disse fiskeagtige Ur- Mennesker op paa Land og blev til rigtige Mennesker. Selv om disse Anskuelser er helt forkerte, saa var de dog et overordenligt Fremskridt for deres Tid, bl. a. fordi de gaar ud fra, at det maa være gaaet paa en lignende Maade med Mennesket som med Dyrene. En anden Tænker havde gjort grundigere Iagttagel- ser med Hensyn til Jordens Dannelse; ti han vidste bl. a., at Landjorden somme Steder hæver sig op af Havet, me- dens den andre Steder synker. En meget morsom Opfattelse af de levende Væ- sen ers Tilblivelse havde en tredje Tænker. Han mente, at Planterne opstod af Dynd i den første Tid efter, at Jorden var bleven dannet. Senere blev Dyrene til. De første var dog meget ufuldkomne. Det begyndte nemlig med, at der opstod enkelte Legemsdele saasom Hoveder, Halse,Øjne o.s.v. Disse forenedes saa, men tilfældigt, saa- ledes at for Eksempel et Tyrehoved kom paa en Menne- skehals o. s. v. Disse Dyr kunde derfor ikke opholde Livet og uddøde. Saa opstod der uformelige Klumpdyr, uden Lemmer, dannede afVand eller Dynd. Efter dem endelig Dyr, der kunde forplante sig. Ogsaa denne Opfattelse er rent fejlagtig, men har lige- fuldt haft stor Værdi; ti den har det Fortrin, at den ikke gaar ud fra nogen Tro paa en forud fattet Plan for Ska- belsen. Det er tvertimod blot de Dyr, der har de rette Egenskaber, som tænkes istand til at opholde Livet. 22