Verdens Udviklingen

MIDDELALDERENS VERDENSOPFATTELSE Dette Standpunkt blev ført videre af en senere Filo- sof, som i det hele taget naaede højest i Opfattelsen af Verdens-Udviklingen. Han kendte ikke blot Landjordens Hævninger og Sænkninger, men vidste ogsaa Besked med, at Nil-Deltaet dannes paa Grund af Nilens aarlige Oversvømmelser, og at der var Søer, der var tørret ud. Og om de levende Væsener mente han, at de, der havde gunstige Egenskaber, holdt sig i Live, medens derimod andre, der var uheldig byggede, bestandig gik til Grunde, d. v. s. at han allerede anede en Art Udvælgelse i Naturen. Saa langt var Grækerne kommen over 300 Aar f. Kr. MIDDELALDERENS VERDENSOPFATTELSE. Hvad Grækerne efterhaanden havde vundet ind af rigtig Forstaaelse af Verdensbygningen, og hvad de saa smaat var begyndt at begribe om Klodernes og de le- vende Væseners Tilblivelse, det blev næsten altsammen sat over Styr i Middelalderen. I Middelalderen fik nemlig efterhaanden den katolske Kirke mere og mere Magt; og den vilde helst raade for Alt. Desaarsag fandt den sig ikke i, at Menneskenes Tan- ker gik deres egne Veje. Man skulde tænke Kirkens Tan- ker og tro dens Læresætninger. Og da nu Kirken søgte Grundlaget for hele sin Livsanskuelse i Biblen, blev den gjort til en ufejlbarlig Bog, og Troen paa dens Ord blev Vilkaaret for, at man fik Lov til at være i Fred. Den græ- ske Oldtids Forfattere blev derimod forkætrede; kun en- kelte m aa tte Kirken finde sig i efterhaanden at optage blandt de tilladelige. Men saa fortolkede den deres Skrif- ter saaledes, at de kom til at »stemme overens« med Biblen. Som en Følge af denne Vold mod den videnskabelige Forskning gik det da ogsaa i høj Grad tilbage med Op- fattelsen af Verdensbygningen og Verdenstilblivelsen. Jorden blev igen anset for en Skive, der flød paa Havet. Himlen blev paany opfattet som en fast, blaa Hvælving over Jorden. Og nedentil glødede Helvedes Ild. 23