Verdens Udviklingen
Forfatter: Vilhelm Rasmussen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 553
UDK: 5
KØBENHAVN
DET NORDISKE FORLAG
ERNST BOJESEN
1903-4
H. H. THIELES BOGTRYKKERI
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KOPERNIKUS
Ord; og det var een af de Ting, der indvarslede det fri-
ske Tøbrud i Aandslivet, der er kaldt Genfødelsen eller
med et fremmed Ord Renaissancen.
Med Erkendelsen af, at Jorden er en Kugle, var der
allerede gaaet en slem Rift i de nedarvede, af Kirken
helliggjorte Meninger; og saa kom der En, der rev den
ud til en dyb, ubodelig Flænge.
Det var Kopemikus, en Gejstlig i en tysk By, men af
polsk Æt. Hans Hovedinteresse var dog ikke kirkelige
Sysler men astronomiske Studier; og han var netop en
ung Mand og modtagelig for nye Tanker, da Kolumbus
sejlede om paa den anden Side af Jorden og derved paa
en let fattelig Maade godtgjorde dens Kugleform.
Kopemikus var da ogsaa tidlig paa det rene med, at
Jorden ikke er flad; men han fandt desuden hurtig ud
af, at der ogsaa maatte være noget galt fat med de gam-
meldags Forestillinger om Himlens og Himmellegemer-
nes Bevægelser. I Følge »Almagest« var nemlig Verdens-
mekaniken et yderst indviklet Hele. Solen og Maanen og
Planeterne gik ikke rundt om Jorden i simple Kredse,
men hver af dem gik rundt i en lille Kreds, hvis Midt-
punkt atter gik rundt i en større Kreds o. s. v. Saaledes an-
tog man det for at kunne forklare sig de Bevægelser,
man saa (se Fig. 16).
Dette var imidlertid i Strid med Kopemikus’s Opfat-
telse af Naturen. Den forekom ham altid simpel og let
fattelig. Derfor prøvede han at forestille sig, hvordan de
vandrende Himmellegemer vilde tage sig ud set fra So-
len, hvis de bevægede sig omkring den. Det viste sig da,
at alle Planeterne, ogsaa Jorden, gaar rundt i simple
Kredse, set fra Solen. Det er da blot tilsyneladende, at
Solen og Maanen og Stjernehimlen bevæger sig rundt
om Jorden i et Døgns Løb. I Virkeligheden er det Jor-
den, der snurrer een Gang rundt om en Akse i Døgnets
Løb. Det er ogsaa en Øjenforblændelse, naar det ser ud,
som om Solen i et Aars Løb vandrer en Gang rundt
blandt »Himlen«s Stjerner. Det er derimod Jorden, der
i det samme Tidsrum ruller rundt om Solen i en kreds-
28