Verdens Udviklingen

KOPERNIKUS Fig. 16. Fremstilling af Epicycler. Efter W. Meyer. J forestiller Jorden, Pen Planet. E er P’s Epicycle. Omkring J svinger S, der saaledes fører B rundt. Med B gaar at- ter E rundt og dermed P. formet Bane. Og som det saaledes var fat med Jorden, forholdt det sig ogsaa med Merkur og Venus, Mars, Ju- piter og Saturn. Dette Synspunkt var en Revolution i Verdensopfattel- sen. Medens Jorden ellers gjaldt for Verdens Midtpunkt- legeme og var anset for det Største ogBetydningsfuldeste, om hvilket alt andet drejede sig og nejede sig, gjorde jo nemlig Kopernikus Jorden til en Van- drestjerne somVenus eller Mars og satte Solen ind i Verdens Midte. Dermed rokkede han ved hele Kirkens Grundsyn; ti jo mindre Jorden er, desto uri- meligere bliver alle de kirkelige Forestillinger om dens alt over- straalende Betydning. Endnu farligere for Kirken var dog noget andet, der laa i den kopernikanske Tankegang. Hvis Kopernikus havde Ret i, at det, vi ser for vore Øjne, f. Eks. Solens Bevægelse i Døgnets og Aarets Løb, ikke er rigtigt men blot en Følge af, at yi selv er i Bevægelse sammen med Jorden, saa kan der jo ogsaa være meget andet forkert blandt det, man umiddel- bart anser for rigtigt. Kan man ikke tro sine egne Øjne, hvad kan man da tro? Hvad er da rigtigt, og hvad er galt? Saa maa jo Tvivlen have frit Spillerum i Alt. Kopernikus selv saa ogsaa klart, hvor farligt hans Verdenssystem var; og da det i de Tider ikke gik an at mene Andet end det, Kirken havde knæsat, tøvede han i over en Menneskealder med at udgive noget skriftligt om sin store Opdagelse. Langt om længe blev der dog trykt et lille Uddrag; og da det blev vel modtaget af den lærde Verden, gik han i Lag med Udgivelsen af sit store Værk: »Om Himmellegemernes Bevægelser«. Han saa det imidlertid ikke fuldført. Da han laa paa sit Dødsleje, i 29