Verdens Udviklingen
Forfatter: Vilhelm Rasmussen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 553
UDK: 5
KØBENHAVN
DET NORDISKE FORLAG
ERNST BOJESEN
1903-4
H. H. THIELES BOGTRYKKERI
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KEPLERS LOVE
Med Matema-
tiken kom Kepler
til Undsætning.
Kepler nar Ty-
ge Brahes Hjælper
i Prag; og da Bra-
he døde, fik Kep-
ler hans mange
fortræffelige Op-
tegnelser at arbej-
de med. Og det
lykkedes ham at
VISe, at I lanetei - Fig. 17. En Mand, der tegner en Ellipse i Jord,
ne gaar rundt om
Solen i ensartede Baner efter fælles Regler. Planeternes
Baner var dog ikke Kredse, saaledes som Kopernikus
havde tænkt sig det. De var derimod Ellipser o: krumme
Linier, hvis Punkter har en saadan Plads, at deres Af-
stande fra to faste Punkter altid tilsammen har samme
Størrelse. De to faste Punkter, i Fig. 17 Endepunkterne
af de to Stokke, kaldes Brøndpunkterne; og da Snoren
hele Tiden er den samme, hvor Manden end sætter sin
Stok, streger denne en Ellipse.
I saadanne Baner gaar Planeterne rundt om Solen; og
denne sidder altid i et af
Brændpunkterne for en
Planets Bane.
Desuden viste Kepler,
at der var den fælles Ej en-
dommelighed ved Plane-
ternes Gang i deres Ba-
ner, at en Linie, som
tænkes draget fra Solen
til en Planet, altid glider
hen over lige store Fla-
demaal i lige lang Tid,
som det er vist i Fig. 18.
Endelig paaviste han,
Fig. 18. S er Solen, P en Planet paa forskellige
Steder i sin Bane. De stregede Flademaal er lige
store og Vejene P—Pi, Pi—Pa og Pi—P& er til-
bagelagt i lige lang Tid.
31