Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
KEPLERS LOVE Med Matema- tiken kom Kepler til Undsætning. Kepler nar Ty- ge Brahes Hjælper i Prag; og da Bra- he døde, fik Kep- ler hans mange fortræffelige Op- tegnelser at arbej- de med. Og det lykkedes ham at VISe, at I lanetei - Fig. 17. En Mand, der tegner en Ellipse i Jord, ne gaar rundt om Solen i ensartede Baner efter fælles Regler. Planeternes Baner var dog ikke Kredse, saaledes som Kopernikus havde tænkt sig det. De var derimod Ellipser o: krumme Linier, hvis Punkter har en saadan Plads, at deres Af- stande fra to faste Punkter altid tilsammen har samme Størrelse. De to faste Punkter, i Fig. 17 Endepunkterne af de to Stokke, kaldes Brøndpunkterne; og da Snoren hele Tiden er den samme, hvor Manden end sætter sin Stok, streger denne en Ellipse. I saadanne Baner gaar Planeterne rundt om Solen; og denne sidder altid i et af Brændpunkterne for en Planets Bane. Desuden viste Kepler, at der var den fælles Ej en- dommelighed ved Plane- ternes Gang i deres Ba- ner, at en Linie, som tænkes draget fra Solen til en Planet, altid glider hen over lige store Fla- demaal i lige lang Tid, som det er vist i Fig. 18. Endelig paaviste han, Fig. 18. S er Solen, P en Planet paa forskellige Steder i sin Bane. De stregede Flademaal er lige store og Vejene P—Pi, Pi—Pa og Pi—P& er til- bagelagt i lige lang Tid. 31