Verdens Udviklingen

lgö r®j GALILEIS ASTRONOMISKE OPDAGELSER VS Fig. 19. Tegning, der anskueliggør Merkurs eller Ve- nus’s Faser. at der er et bestemt Forhold imellem den Tid, en Planet bruger for at gaa een Gang rundt om Solen, og dens Af- stand fra Solen. Men alle disse Overensstemmelser støttede i høj Grad det kopernikanske System; ti de viste en slaaende Lovmæssighed og Sim- pelhed, som ikke er til Stede, dersom man antager, at Jorden er den Klode, hvorom Planeterne tilligemed Solen vandrer. Fra en helt anden Kant lagde Galilei sit Lod i Vægt- skaalen til Fordel for Kopernikus og Bruno. Galilei havde hørt, at man i Holland havde fundet paa at lave en Kikkert, d.v.s. sammenstille nogle Brænd- glas saaledes, at man igennem dem kunde se fjærneTing tydeligt. Et saadant Instrument gav han sig da til at lave; og medens Andre benyttede.deres Kikkerter til at udspej- de Skibe langvejs fra o. L, rettede han sin imod »Himlen« og gjorde efterhaanden den ene Opdagelse mærkeligere end den anden. Han saa, at Maanen var fuld af Bjærge ligesom Jor- den, og at Jupiter har Maaner, der gaar rundt om den, ligesom Jordens Maane kredser om sin Herre og Mester. Han opdagede, at Venus og Mer- kur, tildels ogsaa Mars, skifter Ud- seende omtrent som Maanen, el- ler med andre Ord at de har Fa- ser. Han fandt, at Solen har sorte Pletter; og paa deres Bevægelser kunde han se, at den snurrer om en Akse. Endelig viste der sig i hans Kikkert mange flere Fiks- stjerner, end han kunde se med blotte Øjne (se Fig. 18, 19, 20, 21 og 22). Fig. 19. Galilæis’Tegning af Maanen. 32