Verdens Udviklingen

W [Oj GALILEIS ASTRONOMISKE OPDAGELSER Z Ud fra alle disse Kendsgerninger kom Galilei til det Resultat, at Ko- pernikus og Bruno havde Ret. Hvad han saa i sin Kikkert, viste ham nem- lig, at Merkur, Venus og Mars maa ■ være mørke, kugleformede Kloder, Flg.2i. jupito. m=a Maan«-. der gaar rundt om Solen; ti ellers kan de ikke vise saadanne Faser. Det overtydede ham ogsaa om, at der er et nært Slægtskab mellem fjærne Kloder og Jorden saasom Maanen med dens Bjærge og Jupiter med dens Maaner. Og da det nu var ham vitter- ligt, at nogle Planeter gik rundt om Solen, sluttede han, at ogsaa Jorden gik rundt om Solen. Og naar Solen selv snurrede om en Akse, hvorfor skulde saa ikke Jorden kunne snurre paa en lignende Vis. De fremdukkende Stjerner tydede endelig paa, at Bruno havde gættet rigtigt i sin Formodning om, at Stjernerne var ulige langt borte. Da Galilei i forskellige Bøger fremsatte sine Meninger, fik han imidlertid Gejstligheden paa Nakken. Tilsidst gik det endog saa vidt, at han i sit 70de Aar offentlig og i bar Skjorte i Dominikanerkirken i Rom maatte afsværge sine Anskuelser om Jordens Bevægelser, til Trods for, at han var en af sin Tids ypperste og mest ansete Vi- denskabsmænd. Og fra da af indtil hans Død holdt de Fig. 22. Solpletter. kirkelige Myndigheder ham i Fængsel, og hvad han skrev blev nøje undersøgt, inden det gik i Trykken. Det hjalp imidlertid ikke Kir- ken, at den havde forulempet Galilei. Sandheden gik sin Sejersgang trods al Modstand; og et afgørende Bevis for det nye Verdensbilledes Sandhed kom fra Newton (udtales Njuton). Da nemlig Newton havde op- daget, at det er Jordens Tiltræk- ningskraft, der holder Maanen i dens Bane rundt om Jorden, og Solens Tiltrækningskraft, der Vilhelm Rasmussen: Verdensudviklingen. 3 33