Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
ggg FORMUMMEDE KORALSLANGER Slanger opnaar følgelig en ret betrygget Sikkerhed, fordi de ligner de giftige. De to afbildede Arter er ingenlunde de eneste, der ligner hinanden. I Mexiko er den til A svarende giftige Koralslange en Smule anderledes farvet; de sorte Ringe har gule Kanter ind imod de røde Ringe, men just saadan er en giftløs Koralslange i de samme Egne. En anden mexikansk giftig Art har de sorte Ringe delt i tre Dele ved smalle gule Ringe, akkurat en saadan giftløs Art holder til sammen med den. Paa en ganske anden Maade formummer en giftløs Slange sig som en Klapperslange. Denne er jo mærkelig ved, at den kan frembringe en rastende Lyd med en Rangle af tør Hud yderst paa Halen. Men en ganske lig- nende Lyd forstaar visse giftløse Slanger at frembringe ved at slaa deres Hale imod tørre Straa. Det er nok til, at nogle af deres Fjender faar den fornødne Respekt og holder sig paa Afstand i den Tro, at det er en Klapper- slange, der er i Nærheden. Dersom man antager, at Dyrene er skabt, bliver det umu- ligt at forklare disse ejendommelige Tilfælde af Formum- melse. For det første maa jo Efterligningerne være bleven skabt senere end Forbilledet eller tidligst samtidig med det; og tillige maa Forbilledet være meget talrigere end Efter- ligneren, ellers varden nemlig uden Fordel af sin Formum- melse. Men hvem begriber, hvorfor en alvidende og almæg- tig Skaber først skulde skabe en vis Type, Forbilledet, og saa senere en anden,Efterligneren, i meget ringere Antal. For det andet er det mærkværdigt, set fra et Skabelse- Standpunkt, at Ligheden mellem Forbillede og Efterlig- ner kun er tilnærmelsesvis, endda med mange Grader. En almægtig Skaber kunde jo have bevirket, at Ligheden blev fuldstændig. At dette ikke er Tilfældet viser saa godt som alle Figurer fra 471 til 478. Dernæst er def ufatteligt, hvorfor ikke Efterligneren faar alle sit Forbilledes gunstige Egenskaber, at for Eksempel de giftløse Kvælerslanger ikke faar Gifttænder eller de formummede Sommerfugle ilde Lugt og Smag. Det var dog en Grad større Sikkerhed. 441