Verdens Udviklingen

FORMUMMELSEN KS Endvidere er det højst ufatteligt, hvorfor de formum- mede Former endog i de Egenskaber, hvori de ligner Forbillederne, til en vis Tid er som deres nære Slægt- ninge og ikke som Forbillederne. De Sommerfugle der ligner Hvepse, Fig. 472, Side 437, har for Eksempel »Støv« paa Vingerne, som andre Sommerfugle, i det Øje- blik, de kommer ud af Puppehylsteret. Her har altsaa den formentlige Skaber heller ikke ganske gennemført sin »Plan«. Hvorfor i det Hele skabe de formummede Former? Hvorfor ikke, hvis der foreligger en Skabelse, give alle Dyreformer selvstændige Værnemidler? Tænker man sig derimod, at det er naturlige Aarsager, der har frembragt de formummede Former, er det muligt at begribe Tingen. Det er da i sin gode Orden, at For- billedet har eksisteret først, og at det har været udrustet med et eller andet særligt Værn. Det er ogsaa da ind- lysende, at den Dyreform, der af en eller anden Aarsag fik en vis ydre Lighed med et saadant Forbillede, havde Fordel deraf, naar blot ikke Efterlignerne blev for mange, og naar de opholdt sig i samme Egn som Forbilledet. Endvidere er det naturligt nok, at Ligheden ikke er lige vidt fremskreden i alle Tilfælde, og at den ikke findes i de indre Organer, for saa vidt deres Bygning er upaa- virket af de ydre Omdannelser. Men hvorledes foregaar saadanne Ændringer hen imod et Forbillede? Hvordan forandres overhovedet Dyrene og Planterne, saa nye Former bliver til? Paa disse Spørgsmaal har særlig Charles Darwin søgt at give Svar. Før ham havde dog enkelte allerede begyndt; og efter Darwins Fremtræden har mangfoldige søgt den store Gaades Løsning.