Verdens Udviklingen

NYE STJEBNER A V *x til Syne, bleven grundig under- søgt, uden at der havde vist sig no- get usædvanligt. Men nogleTimer senere stod der saa en temme- lig klar, ukendt Stjerne; og den følgende Aften var denne lige saa klar som den lille Hund (Pro- cyon). Næste Af- ten var den end- nu mere straa- lende og overtraf alle andre Stjer- ner og naaede sin Fig. 30. I Midten ses en lysendeTaage, der viste sig, hvor den ny Stjerne af 1901 havde været at se. (Jahrb. d. Naturkunde). højeste Glans. Saa begyndte den at blaffe ud. I August var den næppe mere at se med blotte Øjne. Senere for- svandt den; men paa dens Plads havde man til Gengæld fundet en lysende Taage. Fig. 30. Rimeligvis har disse to sidst omtalte »nye Stjerner« været mørke Kloder, der er kommen i Glød ved at suse igennem fint fordelt Stof et Sted i Rummet; der har i stor Stil foregaaet noget lignende, som naar et Meteorlegeme gløder op ved at gnide sig igennem Jordens Atmosfære. Under alle Omstændigheder blev der ved de Lejlig- heder nye stærkt lysende Kloder til, et uigendriveligt Bevis paa, at Verdensrummets Kloder ikke kan være bleven skabt, saaledes som vi ser dem. Paa nogle af Solens Planeter er der ogsaa set Foran- dringer, som ikke staar i nogen Forbindelse med de ny- lig omtalte Meteor-Bombardementer. Paa Jupiter (Fig. 81) opdagede man i 1872 en stor rød Plet. Den er ca. 30000 km. lang, halvt saa bred og omtrent 41