Verdens Udviklingen

PLANETERS FORANDRINGER Fig. 31. Jupiter, hvis »røde Plet« her paa Tegningen ses som en mørk Oval. oval. For Størrel- sens Skyld er der intet i Vejen for, at Jorden, Venus og Mars kunde ligge paa Rad og svømme i den, uden at naa hele dens Længde igennem. Denne »røde« Plet er imidlertid efter- haanden bleven blegere i Kuløren, hvad der jo er et utvivlsomt Vid- nesbyrd om en Forandring. Da den bestandig, saavidt Astronomerne kan skønne, holder Skyerne i Ju- piters Atmosfære paa Afstand fra sig, antages den for en »Sø« af ildflydende Stof; og dens Farveskifte kunde der- for muligvis betyde, at der var foregaaet en Temperatur- forandring. Med Saturn (Fig. 32) forholder det sig ganske anderle- des. Dens Forandringer er nemlig ikke iagttaget paa selve Kloden men derimod paa Ringene, der findes om dens Ækvator. Disse Ringe har i den forholdsvis korte Tid, man har kendt dem, trukket sig lidt sammen, saa de er kommen nærmere til selve Saturns Overflade. Mars er heller ikke altid ganske den samme. Baade dens ejendommelige »Kanaler« og »Søerne« og »Havene« veksler jævnlig Udseende. Snart bliver de større, snart mindre (Fig. 33). Endelig er Maanen næppe helt uforanderlig. Enkelte Steder, mener Astronomer, at de har set smaa Vulkaner dannes og forsvinde og siden komme til Syne igen. Be- tragter man nøje de mange uforandrede »Vulkaner«, som 42