Verdens Udviklingen

nye TYPER feer] KLL------------—---------——----------------------- kelse eller Svækkelse af allerede eksisterende Egen- skaber Na ar Naturens Udvælgelse sigter Individerne, ei det heller ikke ganske det samme, der forega ar, som naar en Opdrætter vælger Tillægsdyr eller Tillægsplanter. Denne tager meget faa Individer, de aller bedst skikkede til hans FormaaL Naturen lader meget mere gaa igen- nem sin Si. Den udskiller de mindst brugbare og bevarer ikke blot de aller mest skikkede men ogsaa de langt tal- rigere Individer af noget ringere Værdi. Naturens Ud- vælgelse kan ikke, selv under gunstige Forhold, naa vi- dere end at udskille de mindst skikkede Individer og bevare de velskikkede tillige med de mest skikkede. Endelig synes det, som om man i Menneskets Avls- valg meget hurtig, i faa Slægtled, opnaar at bringe sin Type saa vidt, som den kan komme, og at den derpaa følgende Udvælgelse blot har Betydning for Typens Ved- ligeholdelse. Men er dette rigtigt, og kan det overføres paa Naturens Udvælgelse, betyder det, at der i ethvert Fald er en snever Grænse for de Forandringer, en vildt- levende Type kan undergaa som Følge af Afvigelserne. Naturens Udvælgelse frembringer nemlig ikke selv nogen Egenskab. Den vælger blot blandt Individer med visse Egenskaber og udskyder nogle af dem. Hvis derfor Af- vigelighedsevnen i en vis Retning er forholdsvis be- grænset, saa kan der ikke ved Naturens Udvælgen kom- mes videre end til denne snevre Grænse. Om nu alle disse Indvendinger virkelig holder Stik, maa Fremtidens Naturforskning føre det afgørende Be- vis for. Men selv om de er rigtige, er dermed Darwinis- men ikke fældet. Foruden Afvigere optræder der baade i Naturen og blandt de røgtede Organismer nogle, som viser Karakterforandringer, o: som har andre Muligheder for deres Individ-Udvikling end Ophavet. NYE TYPER. Eksempler paa Typer, hvis Afkom har vist Karakter- forandringer, er især beskrevet og lunden at den hol- 493