Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
__________DE NYE NATLYS’S KONKURRENCE___________ Et andet Sted, paa en lille 0 vest for Kalifornien, er engang nogle Kalkuner bragt i Land. Og fra den stam- mer en Dværgform af Kalkunen, der ikke kan parre sig med sin Stamform. Maaden, hvorpaa disse smaa Kaniner og Kalkuner er bleven til, er dog ikke bleven iagttaget. Det kan derfor ikke med Sikkerhed siges, om der er foregaaet Foran- dringer i smaa Spring, som med Natlysene, eller om det muligvis har været en meget mere gradvis Ændring. Det er derimod sikkert nok, at Porto Santo Kaninen og Kali- fornia Kalkunen begge er nye Arter, hvis Sær-Egen- skaber er konstante, o: at de genfindes hos Afkommet. Men selv om der dannes nye Arter som de mange Former af Natlys, er det ikke dermed givet, at de alle vilde kunne trives i Naturen. Nogle er maaske for svage til at kunne modne Frø, dersom de staar sammen med andre Natlys Arter. Andre kan bukke under af helt andre Aarsager; den rødnervede Natlys for Eksempel paa Grund af sin Skørhed. Her er der altsaa Plads for en Natur-Ud- vælgelse under de forskellige beslægtede Arters Konkur- rence om Livsgoderne, eller, som Darwin sagde, deres Kamp for Tilværelsen. Blandt de Natlys-Arter, som de Vries fandt paa Kar- toffelmarken ved Amsterdam, var Lamarcks langt den al- mindeligste. Men uagtet hvert frøsættende Individ af denne kunde modne 20,000—30,000 Frø og altsaa for- syne hele Marken med Planter i næste Slægtled, saa kunde dog baade kortgriflet Natlys og glatbladet Natlys hævde Eksistensen. Og det er muligt, at en af disse nye Former kunde have taget Luven fra deres Stamform. Om de Arter, der opstod i de Vries's Forsøgshave, kan hævde sig i den fri Natur, er ikke forsøgt. Enkelte af dem anser de Vries for alt for svage. Om Andre tænker han sig, at de nok vilde kunne staa sig. Men noget sikkert kan der naturligvis ikke siges, saa længe der ikke er foretaget Forsøg i stor Stil. Den darwinske Teori om Kampen for Tilværelsen og Naturens Udvælgelse forliges meget bedre med disse nye 505