Verdens Udviklingen

fåjj__________________SOLENS VARMETAB_____________________ omvendt varme Kloder blive afkølede. En saadan Afkø- ling finder Sted, naar en ny Stjerne hører op med at lyse; og det er uundgaaeligt, at enhver Fiksstjerne eller Sol efterhaanden bliver koldere og koldere. Vor Sol sender bestandig en uhyre Mængde Varme fra sig til Rummet, hvori Solsystemet bevæger sig. En yderst ringe Brøkdel deraf, kun 3Oo,ooo,oö~ö!> træffer Plane- terne. Hele Resten o: 299999999 Gange mere forsvinder i Fig. 35. Solstraaler, af hvilke en yderst ringe Brøkdel rammer Jorden. Ændret efter en Figur af Tarr. del fjærnere og fjærnere Rum. Det kan da ikke være andet end, at Solsystemet som Helhed bestandigmisterVarme, ög- at ogsaa Solen bliver koldere, dersom der ikke paa en eller anden Maade tilflyder den noget, der erstatter Tabet. Nu kan Solen heldigvis tildels faa sit Varmetab op- vejet. En stadig Regn af Meteorlegemer bidrager maaske noget til at vedligeholde Solvarmen. Større Betydning har dog Solens Sammentrækning; ti idet Solen formindskes og bliver tættere, indvinder den nogen Varme til Erstat- ning for den, der er gaaet tabt. Men en saadan Sammentrækning tilfører ikke Solen helt ny Kraft til Gengæld for den, der i Form af Varme og Lys o. a. er forsvunden i Rummet. Det er billedlig talt sin Kapital, Solen forbruger. I Længden kan det da heller ikke undgaas, at Varmetabet bliver saa stort, at det ikke helt kan opvejes ved Sammentrækningen. Men saa er Solens »Kapital« svunden saa stærkt, at den ikke mere magter de tidligere Udgifter, Solens Varmeevne er bleven mindre, dens Temperatur lavere end før. 45