Verdens Udviklingen
Forfatter: Vilhelm Rasmussen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 553
UDK: 5
KØBENHAVN
DET NORDISKE FORLAG
ERNST BOJESEN
1903-4
H. H. THIELES BOGTRYKKERI
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SOLENS VARMETAB
Idet Varmetabet bestandig overgå ar Varm egevi nsten,
Renteindtægten, ved Sammentrækningen,bliver en Klode
som Solen nødvendigvis koldere og koldere, samtidig
med at den bliver tættere og mindre; og engang i Frem-
tiden maa den blive saa kold, at den ikke mere opvarmer
Rummet uden om sig, end sige da udsender Lys.
Omvendt maa Solen før i Tiden have været hedere
end nu; og engang maa den have været saa hed, at dens
Stof var langt tyndere end nu og spredt ud over et meget
større Rum.
Som det gaar med Solen, forholder det sig imidlertid
med alle andre hede Kloder. De maa uundgaaelig blive
afkølede i det kolde Verdensrum; og de maa have haft
en højere Temperatur tilforn.
Men dette vil sige, at der med Hensyn til Klodernes
Temperatur bestandig er foregaaet Forandringer. Følge-
lig kan Kloderne umulig være bleven skabt i deres nu-
værende Tilstandsform. De maa have bestaaet af et finere
fordelt Stof, der bredte sig længere ud i Rummet.
Man kunde nu ganske vist spørge, om Solens For-
mindskelse, idet den trækker sig sammen for at dække
Varmetabet, er til at iagttage. Men det er den ikke; ti det
er beregnet, at den kun behøver at formindske sit Tver-
maal med 6000 m. i et Aarhundrede for at indvinde, hvad
der tabes; og en saadan Formindskelse i Solens Gennem-
snit er saa ringe, at der maa Aartusender til, før det bliver
saa kendeligt, at vi kan maale det med de Instrumenter,
der nu staar til vor Raadighed.
Men selv om Solens Varmetab ikke lader sig paavise
direkte og endnu mindre de fjærne Soles, saa er det al-
ligevel tilforladeligt nok, at det finder Sted. Hvad vi ellers
véd om Varmens Natur vilde være helt i Modstrid med,
at der kunde findes glødende Kloder i et meget koldt
Rum, uden at de mistede Varme og efterhaanden blev
koldere og koldere.
Omvendt er der al Grund til at antage, at Fiksstjernerne
virkelig har været meget hedere før, og at deres Stof
spændte over et langt større Rum. Men i saa Fald er det
46