Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
SOLENS VARMETAB Idet Varmetabet bestandig overgå ar Varm egevi nsten, Renteindtægten, ved Sammentrækningen,bliver en Klode som Solen nødvendigvis koldere og koldere, samtidig med at den bliver tættere og mindre; og engang i Frem- tiden maa den blive saa kold, at den ikke mere opvarmer Rummet uden om sig, end sige da udsender Lys. Omvendt maa Solen før i Tiden have været hedere end nu; og engang maa den have været saa hed, at dens Stof var langt tyndere end nu og spredt ud over et meget større Rum. Som det gaar med Solen, forholder det sig imidlertid med alle andre hede Kloder. De maa uundgaaelig blive afkølede i det kolde Verdensrum; og de maa have haft en højere Temperatur tilforn. Men dette vil sige, at der med Hensyn til Klodernes Temperatur bestandig er foregaaet Forandringer. Følge- lig kan Kloderne umulig være bleven skabt i deres nu- værende Tilstandsform. De maa have bestaaet af et finere fordelt Stof, der bredte sig længere ud i Rummet. Man kunde nu ganske vist spørge, om Solens For- mindskelse, idet den trækker sig sammen for at dække Varmetabet, er til at iagttage. Men det er den ikke; ti det er beregnet, at den kun behøver at formindske sit Tver- maal med 6000 m. i et Aarhundrede for at indvinde, hvad der tabes; og en saadan Formindskelse i Solens Gennem- snit er saa ringe, at der maa Aartusender til, før det bliver saa kendeligt, at vi kan maale det med de Instrumenter, der nu staar til vor Raadighed. Men selv om Solens Varmetab ikke lader sig paavise direkte og endnu mindre de fjærne Soles, saa er det al- ligevel tilforladeligt nok, at det finder Sted. Hvad vi ellers véd om Varmens Natur vilde være helt i Modstrid med, at der kunde findes glødende Kloder i et meget koldt Rum, uden at de mistede Varme og efterhaanden blev koldere og koldere. Omvendt er der al Grund til at antage, at Fiksstjernerne virkelig har været meget hedere før, og at deres Stof spændte over et langt større Rum. Men i saa Fald er det 46