Verdens Udviklingen

jfå KLODERNES UDVIKLING tor alle Kloders Vedkommende, maa nemlig uundgaaelig engang imellem foraarsage Sammenstød. Men derved op- staar der nye, ungdommelige Kloder, der kan begynde forfra paa en Udvikling. I Universet er derfor i en vis Forstand nogle Kloders Død Betingelsen for at andre »fødes« og faar Plads i Rummet og begynder deres Livsløb. KLODERNES UDVIKLING. Medens man tidligere, undtagen hos Grækerne, tænkte sig, at Kloderne var bleven skabt i deres nuværende Til- stand, antager man da nu, at de har udviklet sig af en fælles Urklode, der i mange Henseender havde helt andre Egenskaber end Nutidens Kloder. Og medens det før i Tiden var en almindelig Forestilling, at overnaturlige Kræfter havde skabt Kloderne, gaar man nu ud fra, at det udelukkende er Naturkræfterne, der er Aarsag til deres Tilblivelse. Umaadelig langt tilbage i Tiden har der sandsynlig- vis i Verdensrummet været en uhyre stor Klode" af et yderst tyndt Stof. Af denne Urklode tænkes det, at alle Nutidens Kloder er opstaaet. I de store Træk er det maaske gaaet saaledes for sig. Først er Urkloden bleven sprængt i mindre Kloder paa Grund af de enkelte Smaadeles uensartede Bevægelser. Hver af disse mindre Kloder er da atter bleven splittet i mindre o. s. v.; og alle eksisterende Himmellegemer er større eller mindre Stumper af den fælles Moder-Klode. Den hele Mælkevej med dens mange Millioner Stjerner stammer da formentlig fra een af de store Klode-Stumper; og hvert Stjernesystem i Mælkevejen, f. Eks. Solen med dens Planeter, har atter antagelig sin Oprindelse fra en af de mindre Kloder, hvori hele Mælkevejens Begyn- delses-Klode spaltede sig. I en uhyre fjærn Fortid dannede altsaa Solen og alle dens Planeter og deres Maaner een samlet Masse af et yderst fint Stof, der fyldte op i Rummet langt ud over Neptun s Bane. Denne Solsystemets Moder-Klode kom 62