Fig. 44. Solen som Taageklode omgivet af Ringe, den har afsnøret. (Osivald. Kohier.)
efterhaanden til at snurre langsomt om en Akse og fik
derfor i Tidens Løb omtrentlig Form som en Kugle. Idet
Omdrejningshastigheden voksede, blev Kuglen fladtrykt,
og sluttelig tog den til at afsnøre Ringe, hvor den var
mest udbulet, d. v. s. ved dens Ækvator.
Men Ringene gik efterhaanden itu en efter en; og
deres Stof samledes lidt efter lidt til omtrentlig kugle-
formede Kloder, der hver snurrede om en Akse, medens
de tillige gik rundt omkring den største i Midten.
Fig. 45. Illustration af Klodernes Dannelse efter Taagehypotesen. A forestiller hedt Stof,
der er tættest ved c og snurrer rundt i Pilenes Retning. I B er en Ring af Stoffet afsnøret,
tættere ved a end iøvrig. I C har denne Ring dannet en enkelt Klode K, som snurrer i
Pilenes Retning og tillige gaar rundt om c i den tidligere Ringbane; desuden har c afsnøret
en Ring, e. I D er der af K dannet en Planet P, om hvilken der bevæger sig en Maane, S;
og desuden har den indre Ring e samlet sig til en Klode, M og N. (fi. S. Tarr.)
63