Verdens Udviklingen

k Z KLODERS UDVIKLING OG AFVIKLING $_________________________________________________g med Stoffet i Verdensrummet overvejende været en Ud- vikling; ti til at begynde med har der antagelig været et forholdsvis ensartet Stof, vidt adspredt over et umaade- ligt Rum; og dets enkelte Dele har haft en stor Selv- stændighed f. Eks. med Hensyn til deres Bevægelser. Efterhaanden har det imidlertid draget sig tættere sam- men i enkelte Kloder, og disse er bleven uensartede, saa nogle er Taager, andre Sole, andre Planeter o. s. v. Der er da foregaaet en Flerfoldiggørelse og en Sammendragen. Tillige har Forandringerne ført med sig, at de enkelte Dele af hver Klode staar i Samvirken paa en lovbestemt Maade, ja hele Kloder samvirker i bestemt Orden, maa- ske endog alle. Men der er da tillige sket en Overgang fra en mere ubestemt, uordnet Tilstand til en mere be- stemt Orden. Alt i alt er da Klodernes Forandringer en Udvikling. * Men i Universet foregå ar der ogsaa Afvikling. Naar to Kloder støder sammen og deres Stof for- vandles til en Taageklode, er der sket en Afvikling. Det uensartede er nemlig da bleven en mere ensartet Masse, Stoffet er bleven splittet og spredt ud over et meget større Rum, og de enkelte Dele i den taageagtige Masse for- holder sig ikke saa bestemt til hinanden som Delene i de to sammenstødte Kloder. Forandringen bestaar altsaa i Eenfoldiggørelse og Adsplittelse og mindre bestemt Or- den. Det vil sige, at det var en Afvikling. Da nu imidlertid et saadant Sammenstød kan give Anledning til, at der paabegyndes en Udvikling af nye Kloder, idet Taagemassen efterhaanden danner et »Sol- system« med Planeter o. s. v., ser man, at Afvikling og Udvikling i Universet betinger hinanden. Og naar man kun siger, at der er foregaaet en Udvikling i Universet, er det ikke helt rigtigt. Der er derimod foregaaet Foran- dringer med Stoffet saaledes, at Udvikling har halt Over- taget over Afvikling. Men om dette bestandig vil finde Sted, kan ingen sige. 67