Banegaardsanlægene i Kjøbenhavn

Det hele Personbanegaardsanlæg inclusive Værkstederne vil saaledes koste ialt 27,417,000 Kr., eller med Fradrag af de Summer, der fremkomme ved Salget til Kommunen af de frigjorte Arealer, ca. 12,4 Mill. Kr. Til Sammenligning kan det anføres, at Ordningen af Banegaardsforholdene i Hamburg har kostet ca. 58 Mill. Kr., i Dresden ca. 59 Mill. Kr., i Leipzig ca. 108 Mill. Kr., i Stuttgart ca. 56 Mill. Kr., og at for Stockholms, Gøteborgs og Christianias Vedkommende paaregnes det,, at Udgifterne ville blive ca. 27 Mill. Kr. for hver. Forholdene overfor Kjøbenhavns Kommune ere bievne ordnede ved forskellige Over- enskomster, nemlig: 1. Arealoverenskomsten af 13. Februar 1904, hvorved Staten og Kommunen gensidig afstod en Række Arealer til hinanden, og Kommunen forpligtede sig til at udrede Erstat- ningen for Erhvervelsen af de to Ejendomme fra Vesterbrogade ved Siden af Panoptikon samt til at betale et kontant Beløb af 15,000,000 Kr. Staten paatog sig blandt andet at opfylde et Areal i Kalvebod Strand og afstaa det til Kommunen. 2. Den tekniske Overenskomst af 9. April 1904, hvori der blev truffet Bestemmelse om Ordningen af Forholdene ved alle de Gader og Veje, Kloak- og andre Ledninger, der berørtes af de nye Jernbaneanlæg. 3. Tillægsoverenskomsten af 7. August 1909, der foruden en Del mindre Spørgsmaal omhandler Arrangementet omkring Frihedsstøtten. I de oprindelige Projekter af 1892 og 1901 var det forudsat, at Centralbanegaardens Hovedbygning skulde lægges med sin Af- gangsside ud imod Vesterbrogade og sin Ankomstside ud imod Tivoli; Bygningens Hoved- facade vendte da ud imod Vesterbrogade, Frihedsstøtten var anbragt helt frit midt paa Vesterbrogade Viadukten, og Nord for denne strakte den aabne Jernbanegennemskæring sig hen til Gyldenløwesgade indfattet af en Gade paa hver Side. Denne Plan var imidlertid, som ovenfor nævnt, under Forhandlingerne i Rigsdagen bleven helt forandret, saaledes at Hovedbygningens Afgangsside og Hovedfagade i det til Loven af 29. Marts 1904 hørende Projekt blev lagt ud imod Tivoli, hvorhos der var givet Kjøbenhavns Kommune Ret til at opføre en Række Bygninger paa hver Side af Viadukterne for Vesterbrogade og Gamle Kongevej, hvorved Hovedbygningen blev skjult og den fri Udsigt ned mod Gyldenløwes- gade spærredes, (se Plan Fig. 24). Ved den her omtalte Tillægsoverenskomst af 7. August 1909 vendte man tilbage til en Ordning (Plan Fig. 25), der i Hovedsagen faldt sammen med Projekterne af 1892 og 1901. 4. Ved Overenskomsten af 23. Februar 1911 mellem Statsbanerne, Kjøbenhavns Kom- mune og Kjøbenhavns Havnevæsen blev der foruden nogle mindre Spørgsmaal og Spørgs- maal, der kun vedrørte Kommunen og Havnevæsenet, truffet Aftale om en Ændring i den Bestemmelse i Overenskomsten af 13. Februar 1904, hvorefter Statsbanerne skulde opfylde et Areal i Kalvebod Strand og afstaa det til Kommunen. Ordningen blev nu truffet saa- ledes, at Havnevæsenet fylder det omtalte Areal i Kalvebod Strand, medens Statsbanerne fylder et tilsvarende Kvantum Fyld ud paa et Areal i Svanemøllebugten, der derefter over- drages af Havnevæsenet til Kommunen. Statsbanerne opnaar derved en bedre Arbejds- ordning for Jordarbejdet for Boulevardbanen. Med Frederiksberg Kommune blev der ikke afsluttet nogen Overenskomst om Areal- erhvervelser, Gadeforhold o. s. v., da Spørgsmaalene i denne Kommune vare af mindre Betydning. Da der fra forskellig Side kom Forslag frem om en Forandring i Bestemmelserne om Frihedsstøttens Plads og Omgivelser, udskrev Kjøbenhavns Kommune i Juli 1910 en Konkurrence om dette Spørgsmaals Løsning. Udfaldet af Konkurrencen, der offentliggjordes i Januar 1911, blev, at der tildeltes 1. Præmie for et Projekt, hvorefter Frihedsstøtten skulde - 24