Landsudstillingen i Aarhus 1909

ofte senere paa Udstillingens store Dage — selv efter danske Forhold særdeles ugun- stigt, og den vedvarende forrygende nord- vestlige Storm med Kulde og Regnbyger gjorde Opholdet i fri Luft og senere i de store uopvarmede Rum til noget af en Taal- modighedsprøve. Som Følge af Siormen udeblev da ogsaa flere af de til Indvielsesfesten indbudte Gæster, hvilket i nogen Grad besværliggjorde Udførelsen af det planlagte Program. Vejrforholdene havde om Eftermiddagen den 17. været saa fortvivlede, at man næsten ikke turde tænke sig Muligheden af, at de kongelige Herskaber efter Tilsagn kunde komme til Stede, men ikke desto mindre havde Udstillingsbestyrelsen den Glæde Tirs- dag Formiddag Kl. llVi paa Havnepladsen i Aarhus al mod lage Kong Frederik og Dron- ning Louise, Kronprinsen og Kronprinsessen med Følge. De I il Indvielsesfesten i Solennitetssalen paa Udstillingen indbudte Gæster vare an- modede om at være paa de dem tilkende- givne mimererede Pladser KL HV2. senest Kl. 11 %. Lidt før Kl. 12 lukkedes Dørene lil Solennitetssalen, og præcis Kl. 12 ankom de kongelige Gæster til den dem forbeholdte særlige Indgang, hvor de i Kongeværelset modtoges af Udstillingens Præsident, Vice- præsidenterne, Arkitekten og Udstillings- raadet, hvorefter de strax gennem hele Solennitetssalens Længde førtes til de for dem bestemte Pladser. Den store, stilfulde, højloftede Hal var fyldt af en Forsamling paa ca. 1500 Men nesker, og da Solen netop brød igennem, frembød Rummel med dets lyse Farver, de mange festligt klædte Damer og uniforme- rede Herrer et Syn, som tydeligt tilkende- gav, al det var en ualmindelig Begivenhed, der havde ladet denne Samling af vort Sam- funds bedste Navne give Møde i Aarhus. Umiddelbart efter, at de kgl. Herskaber havde taget Plads, intonerede Orkestret med kgl. Kapelmester Carl Nielsen som Dirigent den af ham komponerede Kantate, hvis af L. G. Nielsen skrevne Text lød saaledes: FØRSTE AFDELING Kor: Vaartid, Væksttid, Løftelses Tid! Varme er Vindene, frodige Sindene; Evnerne grønnes, og Kræfterne gærer; Livet opvaagner og svulmer af Drift; Skyerne skriver med Skyggernes Skrift. Lærer! Lærer! Lærer! Sætter Skulder lil Skulder og bærer! sopransoio: O blide, løfterige Vaar, velsign du vore Hverdagskaar, befrugt du vore Kræfter, al gavmild Høst paa goden Skaar kan gyldent følge efter! Kor: Du unge Vaar, du vældige Vaar, din Vilje gennem all levende gaar! Fra Sløv til Stjærne, fra Dynd lil Daad din Rytme føder Fornyelsens Raad. Du synger i Blad, i Blomst, i vort Blod, og frydefuldt rejses det mødige Mod og ranker sig ungt af din Overflod. Da styrke vi Gærdet om Danmarks Gaard — Du unge, vældige Vaar! Kor: Viljerne hvisker: spænd os, spænd os! Kræfterne kalder: kend os, kend os! Evnerne raaber: løft os, løfl os! Tusindaarsgaaderne: kløft os, kløft os! Mod Løsning aIL levende stunder; thi Liv det er Løsningers Under. Hellig er Kraften, den livfrembringende, aldrig hældende af fra sit Maal! Sopran Solo: Hellig, hellig dens jubelsvingende, virakvældende Offerskaal! 99