Landsudstillingen i Aarhus 1909

Helligt er Haabet, det attraatændende, fremadførende høje Lys! Kor: Helligt, helligt dets mulmafvendende, undergørende Sejrsgys! Recitation: Helligt er Haabet og Kraften. Thi disse to er Kilderne lil alt. Var Kraften trættet, saa har Haabet kakit. Var Haabet slukket, saa holdt Kraften ud i Kamp, i Trods, i Vilje lil at vinde. Og famled Tanken, som en Haand, iblinde, der greb — og greb forgæves Gang paa Gang, indtil dens Ild som Blod fra Fingre sprang, da lyste Haabet atter gennem Mulmet, og Tankens mørke Tvivlekval blev dulmet! Ved Dagens Esse i den store Smedje, hvor Skæbner hamres ud i alle Former, lil Grubegraver eller Himmelstormer, dér er det Kraftens Baal, som gløder Staalet, som snart er Midlet, snart er selve Maalet. Og lytter du ved Nattens stille Bryst, hvor Siormens Bølger lægge sig til Hvile som Havets, naar de dæmpes under Kyst, da vil du høre Haabets Hjærtekamre sil Pulsslag gennem Evigheden hamre. Ja, uden Haab og Kraft var intet sket. Hvad vi har set af nyt, som skabtes, og af stort, som vandtes, af Drømme, som til haandfast Handling blev, af all, hvormed vor Slægt sin Saga skrev — som Haab i vore Fædres Sind det fandtes. Men Kraftens Fylde kom, og mangt blev løst, Gaader i Staal, i Sten, i Luften og i Støvet, af Tanken kløvet, har v i nu deres Dunkelhed berøvet! Brug dine Øjne: Du vil faa at se! Brug dine Øren: Du vil faa al høre! Spørg disse Haller: Højlydt vil de svare! Og var du Tvivler indtil denne Stund, herinde Syn for Sagn din Tvivl vil klare! Kor: Alt, hvormed Tidens Tanker har famlet; all, hvad vor Videns Brønde blev øst: her er det samlet, lutret og løst! sopran solo: Det er Løsningens Tid, det er Løftelsens Tid, det er Vaar for hvert vuggende Vænge! Vindene blæser Forjættelsens Horn, Solhænder stryger del strømmende Korn, Skoven gyser af Foraarsfryd, Luften er leende Lyd! Mandskor: Da blander sig Haab med Kraft i vort Blod; vi gaar lil vor Gerning med sej- rende Mod. Da rejser vi højt ved (len blaa- nende Bugt et Hvalv for vor hjemlige Virke med Kuppel for Tankernes Flugt! Kor: Tager mod Løftelsens Tid som et Kald, som el Krav, som en Naade! Summen af Tusinders Flid, Høsten, som Tusinder saa’de, laarner sig her under Tag, løftet af flyvende Flag, halvt som en Løsning af Tiden og halvt som en Gaade, Danmark i Daad, under Himmelens blaanende Naade! Derefter besteg Præsidenten Talerstolen og sagde: Deres Majestæter! Deres kongelige Høj- heder! Højtærede Forsamling! Den Udstilling, til hvis Aabningsfesl vi her er samlede, har vi kaldet en Landsud- stilling. Der ligger i dette Navn paa den ene Side delle, al der lil Udstillingen har været givet Adgang for cd dansk Haandværk, Indu- stri, Landbrug og Kunst; paa den anden Side delle, at Udstillingen i alt væsentligt udeluk- kende er dansk. Men selv med denne Begrænsning var det kim med megen Tvivl, at vi — nu for omtrent 3 Aar siden — besluttede at søge iværksat her i Byen en Udstilling af saa stort Omfang. Imidlertid — Tanken om en stor Udstil- ling var den Gang fremme fra forskellige