Landsudstillingen i Aarhus 1909

Lad det Arbejd’ bære Grøde, gylden Frugi i Skødet frem, bringe Lys og Fest og Føde til vort Lands de Tusind Hjem, tænde Haabets stærke Bavn, øge Glans om Danmarks dyrebare Navn. Derefter tog Udstillingens Præsident Or- det, idet han udtalte, at Udstillingen nu var naaet saa vidl, at de udstillede Genstande havde kunnet prøves og bedømmes af sag- kyndige Dommere; men samtidig havde den ogsaa tilbagelagt den længste Del af sit Liv, saa det var muligt delvis al slaa fasi, hvor- ledes den var forløbet, og hvad der var naaet. Heldet havde ikke helt begunstiget Ud- stillingen. Vejret havde lagt Hindringer i Vejen, og del ikke mindst, naar der skulde holdes Fesi. De politiske Forhold havde og- saa optaget Folkets Interesse, men ikke desto mindre syntes det godtgjort, at Tan- ken om udenfor Hovedstaden at søge samlet et saa stort Stævne som Landsudstillingen havde været sund og rigtig. Befolkningen havde vist sin Tilslutning ved et Besøg, der langt havde oversteget, hvad man ventede, ligesom Beboerne af Aarhus By og Omegn straks tegnede sig som Abonnenter i el betydeligt større Antal end paaregnel. Det turde herigennem siges al være fastslaaet, at alle Klasser af Befolknin- gen fra alle Landets Egne havde omfattet Udstillingen med Interesse, saml al den over Udstillingen fældede Dom gennemgaaende havde været gunstig, og al den havde svaret til sit Formaal som Landsudstilling. En Nulidsudstilling burde være det Sled, hvor de forskellige Interesser, der er oppe i Folket, drøftes og varetages, og ogsaa i den Retning havde Landsudstillingen svaret (il sit Formaal. Der havde saaledes i Somme- rens Løb været afholdt en Mængde Møder og Kongresser, blandt hvilke man særlig maatte glædes over den dansk-amerikanske Dag, den 4de Juli, som formede sig til en Fest, der forhaabenltig vil blive efterfulgt af mange lignende og tjene til at fæstne Baan- det mellem de udenfor Fædrelandet boende Danske og os. Landsudstillingen og Aarhus By har om end kun for en Sommer — været Midt- punktet for hele Landel og hele Folket. Præsidenten takkede tilslutning alle, der havde støttet Udstillingen og gav Ordet til Bedømmelseskomitéens Formand, Fabrikant J. Wied, der udtalle, al det vilde have været naturligt ved denne Lejlig- hed al give en Oversigt over, hvad der fand- tes paa Udstillingen, men da den foruden Produkter af Haandværk og Industri tillige rummede Afdelinger for Landbrug, Fiskeri, Skovbrug, Havebrug, Skolevæsen, Hygiejne, Slats- og kommunale Institutioner m. m., der all var mødt med smukke, gennemgaa- ende righoldige og lærerige Udstillinger, kunde her kun gives nogle korte Antydnin- ger, der væsentligst drejede sig om Haand- værk og Industri, der, som naturligt, optog den største Del af Udstillingen, og der kunde her paavises en stor og glædelig Fremgang siden den sidste store Udstilling i Køben- havn i 1888. Formanden udtalte endvidere: Mange af Landets Industrigrene staar fuldt paa Højde med Udlandets og er Gen- stand for Udførsel, og del samme kan siges om Kunsthaandværket, der er særdeles smukt repræsenteret paa Udstillingen gen- nem Foreningerne for Kunslhaandværk og Skønvirke. I deL Hele findes paa Udstillingen en Mængde Industrigrene, der allerede har og som senere vil kunne faa Betydning for Landets Økonomi. Ordningen af Genstandene er som Regel smagfuld og instruktiv. Maskinindustrien — Moderindustn til al anden Industri — viser en glædelig Frem- gang og Udvikling i de sidste 20 Aar. Denne Afdeling indlager nøjagtig lige saa stort et Areal som paa Udstillingen i 168