Landsudstillingen i Aarhus 1909

hvorefter Kronpri Stævnets Ledere. Dr. Max Henius. raader fremragende Søndag den 1. Juni i Anledning af Dan- marks Riges Grundlovs 60-Aarsdag. z\abningshøjtideligheden sluttedes med en Rhapsodi »Negrolife« af Car] Busch, Darret tog Afsked med Efter en Frokost- pause begyndte 2den Afdeling Kl. 1. Grev Moltke gav en Fremstilling af Ameri- kanerne set fra et dansk Synspunkt og udviklede Grundaar- sagerne til, at de For- enede Slater er blevet et paa saa mange Om- Land. Delte skyldes, hævdede Taleren, i første Række, at det var udvalgte Folk, der havde grundlagt de første Kolonier, og ikke Even- tyrere, som Amerika ejheller den Dag i Dag har Brug for. Derefter talte Professor, Dr. Georg Bran- des om Hjemlængsel. Han indprentede Ud- Greve C. Moltke. vandrerne at lære deres Sønner og Døttre Kærlighed til Danmark, saa- ledes at del dan- ske Sprog kunde trives i en ny Va- riant paa frem- med Grund. Hjemlængsel skulde ikke være ørkesløs Senti- mentalitet, men levende og kraf- tig Følelse af Sammenhængen med det op- rindelige Hjemland, der søgte at styrke dette ved at forøge dets Rækkevidde og Betydning. Dette kunde ske ved at modarbejde den Smaalighed, hvorunder vi stønner, og dens Tvillingsøster Vrøvlet. Af fransk og tysk Indflydelse har vi niere end nok, vi trænger til angelsachsisk, især som Modvægt mod de Paavirkninger, der truer vor Selvstændighed. Alle Folkegrupper attraaer Indtrædelse i mægtige Forbund af vekslende Art og hyp- pigt med Stammefællesskab; kun i det skan- dinaviske Norden gaar Bevægelsen stik her- imod. De tre smaa nordiske Riger er dybere adskilte end nogensinde før. I Danmark er Opløsningsbestræbelserne universelle. Island vil kun have Konge fælles med Danmark, Færøerne stemmer i med; i Danmark er det pludselig blevet meget finere at være Jyde tnd at være Øbo; overhovedet staar Parti- erne saa skarpt imod hinanden, at det for- melig er i en Tone af Triumf, at enkelte for- kynder Umuligheden af noget som helst Landsforsvar. De smaa Folk vil blive oversete og ud- viskede, naar de ikke gør sig kraftigt gæl- dende; bring os derfor fra Amerika den store Idé om Sammenslutningens Nødven- dighed. Efter at have omtalt en Række af de Mænd, der er typiske for Amerikas Aands- liv, nævnede Taleren nogle af de Grunde, der kunde tænkes at fremkalde Hjem- længslen. Maaske var del det hjemlige sin- dige Tempo, maaske Maden, eller dansk Ærlighed, maaske Hjemmets Kvinder og Sprog. For Erindringen rejste sig et Billede af Danmark som aandeligt Hele, af de store Døde, (ler har formet, smykket og beriget del. Det var dette Danmark, de Udvandrede elskede, elskede det som en Moder, som sig selv; thi ingen af os Danske vilde være den, han er, uden Danmark, heller ikke de Mænd og Kvinder, der længst var bosatte Hundre- der af Mile derfra — saa meget mere skal de da være velkomne i Hjemmet. Højskoleforstander Th. Bredsdorff holdt derefter et Foredrag om »Udlængsel« og ud- talte heri bl. a.: