Landsudstillingen i Aarhus 1909

Udlængsel er fremtrædende hos Nord- boen. Vi længtes fra vor Histories Begyn- delse, i Vikingetiden, saa vi drog bort og grundede nye Riger i det fremmede, — og ned gennem Tiderne helt til vore Dage. Udlængsel er Ungdommens Kendemærke, og for et lille Folk simpelthen en Livsbetin- gelse. Vi kan ikke, smaa som vi er, spinde alt ud af os selv. Det er ikke saa under- ligt, om Sønnerne og Døttrene fra et lille Hjem fornemmer en ubændig Længsel efter at komme ud, og faa bredere Vinge- fang. Og det gør heller ikke noget, blot de husker, at alt, hvad de tumler med, maa sammenarbejdes med den oprindelige folke- lige Ejendommelighed. Vi har mødt triste dansk-amerikanske Individer, der havde tabt ethvert Spor af aandeligt Særpræg. Men vi har ogsaa mødt dem, som med Rod i deres Slægt havde naaet en rig Udvikling, et Vidsyn, en Fri- hedskærlighed, som vi sjældent træffer her- hjemme. Den ungdommelige Udlængsel har da sprængt adskilligt Snæversyn. Udlængslen, der drog Børnene bort, blev hos Forældrene til Udsyn, til Fjærnsyn med Befrielse og Fornyelse. Udlængslen har skabt af et lille Folk et Folk i Erobring, og det har vi ikke mindst vore Dansk-Amerikanere at takke for. Der- ovre er Danskheden nu med i den store Livskamp, den store Folkeslagenes Bryd- nings- og Gæringsproces. Ingen kan sige, hvorledes denne Kamp ender. Maaske der til sidst af det folkekao- tiske Kræfternes Brus fremstaar et nyt Men- neske, Fremtidens Amerikaner. Men hvad nu Udfaldel bliver, eet er sikkert: Danmark er med i Amerikas Nutids og Fremtids Hi- storie! Saa ser vi da Amerikas store, fredelige Erobringsflaade med flyvende Stjernebanner paa Vej mod Fremtidens dunkle Opgaver. Og blandt Nationernes Farver skelner vi lydeligt Dannebrog. Afdelingen sluttede derpaa med, at For- samlingen afsang »Der er et yndigt Land«. Kl. 3¥2 begyndte 3die og sidste Afdeling, som overværedes af Kronprinsen. Efter en indledende Musik talte den amerikanske Minister i København, Dr. M. F. Egan, om »the ame- rican of danish de- scent«. Ministeren udtalte bl. a., at han altid var en Ynder af korte Ta- ler og da ganske sær- lig paa en varm Juli- Dag. Desuden var det hans Opgave ikke at sige noget, som de øv- Dr. Maurice Francis Egan. rige Herrer allerede havde sagt, eller som kunde synes en Gentagelse af en Veltalen- hed, der i Virkeligheden lod ham meget lidt tilbage at bemærke. Dog kunde Ministeren ønske at gentage et Ordsprog, der var alle Nationers Fælles- eje: At »en god Søn skaber altid en god Ægtemand«. For Amerikanere af dansk Oprindelse vilde Danmark altid vedblive al være det Land, de elsker. De havde vist dette paa de hundrede Maader, og de havde vundet Agtelse og Beundring i del Land, de havde taget som Fædreland, — saaledes som Mænd tager sig Hustruer, — netop i Kraft af del, de havde lært i Moderlandet. Skriftens Ord, at »Manden skal forlade sin Fader og Moder og holde sig til sin Hu- stru«, er en af Naturens Sandheder; — al Mænd skulde være mindre tro over for de- res Hustruer, fordi de elsker deres Moder, vilde jo være absurd, og Dansk-Amerikaneren kan aldrig, — dersom han er enMand, —und- lade at elske, respektere og føle Taknemme- lighed over for det nye Land, som han — for at blive i Billedet, — har taget til Viv. 187