Landsudstillingen i Aarhus 1909

biger ved Bunker Hill og Kaptajn Fisher ved Savannah. Frihedserklæringens Ide slog Rod og blev Nerven i Dansk-Amerika- nernes Liv og Gerning; de var med i Kultur- og Nybyggerarbejdet efler Unionens Dan- nelse, da som nu. Peter Lassen blev sin lids første amerikanske Opdager og Pionér. De var offervillige i Borger- krigen: Fra den første Nyby i Mi- chigan gik seks Danske af tolv i Kampen og kun een kom tilbage, den første Præst blev Feltpræst, der var en halv Snes danskfødte Kap- tajner og lo Generaler i Kampen. Kirken har nu 300 Menigheder, 200 Kirker og 6 Højskoler; Pressen eu Snes Blade og tre Forlagsforret- ninger. Der er mere end 400 For- eninger, og store Sammenslutninger af Foreninger, en af disse har ud- betalt over 5 Miil. Kr. i Assurance- og Sygehjælp. Der er dansk-ameri- kanske Regerings- og Statsembeds- mænd, Professorer, Kunstnere, Læger, Advokater, Grosserere, Fa- brikanter, Købmænd og Haand- værkere i alle Nordstaterne, Arbej- dere, der ejer deres egne Hjem, de bedste Mejerister og Farmere i Lan- det. Hjem- og Slægtskærligheden er Drivkraften i alle dansk-amerikan- ske Bevægelser, dog knyttes Baan- dene til Amerika med hvert Aar fastere, fordi Sproget og Flaget er Børnenes med Førstefødselsret, og med Historiens, Sejrens, Arbejdets og Hjemmets Ret er Landet vort. Det dansk-amerikanske Selskabs Præsi- dent, Forfatteren Carl Hansen, Tyler, talte derpaa om »Dansk-Amerikaneren paa Præ- rien«. Han skildrede den første Nykom- mers ensomme Liv paa den nøgne Prærie, hans Lidelser under Græshopper, Tørke, Snestorme, »Blizzards«; med »nærmeste« By 120 engelske Mil borte, til hvilken han maatte finde Vej med Kompasset i Haan- den. Livet paa Prærien er en Kamp med Menneskets Eksistens paa den ene Side og den ubændige Natur paa den anden, en Kamp, hvor del sejge, udholdende taalmo- dige Menneske omsider sejrer, ofle ved Til- Aarhus Domkirke og Store Torv. sæt leise af sine aandelige Interesser. Vende- punktet kommer i en enkelt »god« Sommer, da Elementerne hviler, og det staar Nybyg- geren klart, at det er muligt at friste Livet paa del Sted, hvor han har slaaet sig ned. Og Aar efter Aar gaar det fremad. Den Del af Amerika, der en Gang kaldtes »Den store amerikanske Ørken« bliver frugtbart Ager- 189