Landsudstillingen i Aarhus 1909

land med velbyggede Huse og fulde Lader. Den danske Farmer har ikke alene hævdet sin Plads mellem alle de fremmede Natio- ner, men Amerikas paa] idelige Statistik vi- ser, at 80 % af Danskerne ejer deres egen Jord kvit og frit, hvad ingen anden Nation en Bane i de Forenede Stater, fortrinsvis søger til de amerikanske Storbyer. Naar ikke Hovedmængden blev i New York, var det vel nærmest fordi, at der lander alle, — Tusinder af alle Nationer ved ikke, hvor- hen de skal gaa, Tusinder kan ikke gaa Forfatteren Carl Hansen. videre. Det store, rummelige Ve- sten vinker, og det er sikkert en lykkelig Stjerne, der har ledet saa mange Landsmænd til de vestlige Byer, hvor de gennem- gaaende trives og har det godi. Dansk-Amerikaneren i Byerne maa som Regel føre en haard Kamp for al vinde Fodfæste, thi selv om der i Amerika er Chan- cer, som Dansken næppe finder hjemme, saa c-r der ogsaa Vanske- ligheder, som den, der ikke har kendt dem, ikke kan danne sig noget Begreb om. Det gælder om at lage fat fra neden af og saa efterhaanden klatre højere op ad Stigen. Ikke altid er den at mis- unde, der har Slægtninge eller Venner at støtte sig til, men bedst er som Regel den stillet, der straks lærer at stole paa sig selv og lurer Amerikaneren hans »I will« af. Den danske Haandværker eller Arbejder har imidlertid lært sit Fag hjemme, han kan noget, der- for hævder han sig saa smukt derovre. Der findes vel Dansk- Amerikanere, der ikke vandt Fodfæste, men det var sikkert ikke Amerikas Skyld. paa langt nær har naaet frem til. — Derfor har vi Ret til al være stolt af den danske Farmer i Amerika. Direktør Carl Anlonsen, Chicago, holdl nu et Foredrag om »Dansk-Amerikaneren i Byerne« og paapegede her det naturlige i, at den danske Haandværker, Arbejder eller Handelsmedhjælper, der prøver al bryde sig Dansk-Amerikanerne i Byerne er gen- nemgäaende et lykkeligt Folkefærd, — ikke mange meget rige, heller ikke mange meget fattige. Og at de bevarer Kærligheden til Hjemlandet og Modersmaalet, derom vidner de mange danske Blade, de mange danske Foreninger, de mange danske Menigheder. Mange af disse Foreninger er rent selskabe-