Landsudstillingen i Aarhus 1909

lige, men Størsteparten har Syge- og Begra- velseshjælp og undertiden Livsassurance paa deres Program. Danske Børnehjem og dan- ske Alderdomshjem vidner ogsaa smukt om Dansk-Amerikanerens Villie og Evne lil at hjælpe sine. Direktør Carl Antonsen. Pastor Adam Dan. Pastor Adam Dan, Chicago, sluttede en- delig Talernes Række med et varm I føl I Fo- redrag om: Vore Hjem i Amerika. Næppe noget Land i Verden byder bedre Betingelser for Livskampens Held end Ame- rika. Vor Hjemlængsel, der er noget af del bedste og stærkeste i vor Folkekarak ler, af- fødte ikke ef sugende Savn, men avlede Daadtrangen og Virkelyst. Spørges der os, hvad vi har bestilt i Ame- rika, svarer vi: »Vi har bygget Hjem!« Lyse, milde Hjem. Vi var ikke Eventyrere. Vi byggede Hjem paa Prærierne og i de store Skove. Nogle af de lyseste danske Hjem ligger i Amerika. De danner en velgørende Modsætning til New Englands Puritanerhjem og til de saa- kaldte Hjem, hvor Ægteskab er en Kontrakt og Børn en Byrde. I Danmark hviler el lyst og mildt Skær over Folkets Liv og Landets Natur og over Hjemmene. Vore dansk-amerikanske Hjem har haft samme Forbilleder. De begyndte som danske Hjem med amerikanske Farver, men blev til amerikanske Hjem med danske Farver. Fra dem har Amerika faaet mange af sine bedste Borgere. Den voldsomme Kamp for Til værelsen i Amerika trænger til denne Tilførsel for Aand og Hjertets Ret, Hæderlighed og Tro- skab, der derved bliver Amerikas Fælleseje, og har givet Dansken godt Ry. Dansk-amerikanske Hjem er ikke her- metisk henkogte danske Sager — Danne- brog vajer Side om Side med Stjernebanne- ret. Men de er ej heller (omme Tønder, rede lil at lade sig fylde med alt, der har ameri- kansk Etikette. Vi glemmer ikke, at Amerika aldrig hin- drede os i vor Udvikling, men hjalp os frem derovre. Derfor elsker vi Amerika. Dr. Max Henius oplæste nu en Mængde indløbne Telegrammer, de fleste fra forskellige Egne af Nordamerika, og endelig afsluttedes denne Del af Festen med, at Forsamlingen afsang den amerikanske Frihedssang »My country ’lis of thee«, hvorefter Deltagerne spredtes ud over Udstillingsterrænet. Man havde fra Udstillingskomitéens Side næret Betænkeligheder ved de mange og ret fyldige Foredrag, idel man med den Erfa- ring, vi i saa Henseende her hjemme har for Øje, frygtede, at de skulde virke træt- tende, saml at det vilde blive vanskeligt en Midsommerdag at holde et Publikum saa længe samlet inden Døre. Denne Frygt viste sig imidlertid ganske ugrundet. Tilhørerne holdt troligt ud fra Festens Begyndelse til dens Slutning, og der var ikke Tale om, at Interessen svækkedes — tværtimod, Tilhørerskaren syntes snarere at blive større fra Af deling til Afdeling, og Træthed var ikke at spore. Derimod var man, særlig blandt de ældre af Dansk-Amerikanerne, Vidne til mange Udslag af dyb Glæde over at være Deltager i delte Stævne, og det har sikkert bidraget til at styrke de Baand, der knytter vore ud- vandrede Landsmænd til Hjemlandet. 191