Landsudstillingen i Aarhus 1909

ikke var i Besiddelse af alt, hvad der maatte kræves ved Indretningen af Interiørerne, henvendte det sig i Forbindelse med Sek- tionen til Nationalmuseets anden Afdeling, Dansk Folkemuseum, og til Private om Laan af det manglende, og fra alle Sider mødte man den største Velvilje. Museumsrummene var ligeledes for en stor Del fyldte ved Bidrag fra Aarhusmuseets Samlinger, men tillige ydede Statsbiblioteket og Aarhus Kommune et rigt Billed- materiale, ligesom den kgl. Mønt- og Medaljesamling udlaante et fyldigt Udvalg af det i den gamle Gaards Grund gjorte store Sølvfund (ca. halvsjette Tusind Mønter) tillige med den Stentøjs- krukke, der indeholdt Mønterne. Foruden de anførte Institu- tioner bistod en stor Kreds af in- teresserede Mennesker Sektionen med Laan og Gaver af Møbler, Billeder o. s. v. til Interiører og Museumsrum. Uden Nationalmuseets kraftige Støtte havde det betydelige Fore- tagende næppe ladet sig udføre, og det er Udstillingen cn kær Pligt herved al erindre derom. Fremdeles havde Gaarden en værdifuld Attraktion i den Sam- ling Akvareller fra det gamle Aarhus, der ved Kunstnerens, fhv. Tandlæge Visbys Velvilje var stillet lil Disposition. Da Gaarden stod færdig, havde den en Række Museumsrum med Tusinder af Billeder (eksempelvis bør nævnes det mor- somme »Teaterværelse«, der ikke mindst for de ældre blandt Udstillingens Gæster var af stor Interesse). Efter Museumsrummene fulgte saa den Række Interiører, der kom til at fastslaa den gamle Gaards Succes. For første Gang havde man her i Danmark forsøgt at fremstille borgerlige Stuer fra forskellige Perioder i Tiden 1597—1848. Det havde kostet et om- fattende Studium, men det store Arbejde Solskin paa Svalegangen. lønnede sig, thi de Sagkyndige fastslog, at Opgaven var løst, og paa alle Besøgende gjorde Stuerne Indtryk ved deres beskedne Tilforladelighed. Hver enkelt Stue havde just det Møblement og del Udstyr, der hørte til, og der fandtes ikke en Etikette eller et Opslag, der kunde bryde det tilsigtede Slem- 213